Skip to main content

Culture and Creativity

Paneuropæiske kulturelle enheder

Tiltaget vedrørende paneuropæiske kulturelle enheder støtter orkestre, der dyrker nye musiktalenter, udvider adgangen til kultur og inddrager forskellige målgrupper.

Formålet med dette tiltag under programmet Et Kreativt Europa er at støtte kulturelle enheder – f.eks. orkestre – inden for et stort geografisk område og tilbyde talentfulde unge kunstnere uddannelse, professionalisering og muligheder for at optræde.

Støtte til orkestre, der er med til at skabe Europas kulturelle fremtid

Tiltaget vedrørende paneuropæiske kulturelle enheder Et Kreativt Europa støtter orkestre, der dyrker nye musiktalenter, udvider adgangen til kultur og inddrager forskellige målgrupper. Disse ensembler fungerer ikke kun som kulturelle ambassadører, men også som fortalere for Den Europæiske Unions kerneværdier:

  • kunstnerisk frihed
  • mangfoldighed
  • solidaritet
  • bæredygtighed

Hvad er formålet med tiltaget vedrørende paneuropæiske kulturelle enheder?

Dette tiltag hjælper unge musikere i orkestre med at vokse kunstnerisk og professionelt. Det bidrager til EU's kulturpolitik ved at:

  • udvide adgangen til musik og kultur på tværs af grænserne
  • fremme kunstnerisk ekspertise og mangfoldighed
  • tilskynde til innovation og bæredygtig praksis inden for musikskabelse og -produktion samt publikumsengagement

Temaer og prioriteter

Europæiske orkestre, der modtager støtte under dette tiltag, fokuserer på:

  • læring og kompetenceudvikling
  • inddragelse af unge og sektorspecifik modstandsdygtighed
  • kunstnerisk ytringsfrihed, mobilitet og grænseoverskridende samarbejde
  • mangfoldighed, ligestilling og inklusion
  • demokrati, kulturel solidaritet, herunder støtte til Ukraine
  • bæredygtighed og klimaindsats
  • innovation inden for kunstnerisk praksis og publikumsengagement

2021-udvælgelsesrunden – højdepunkter

For perioden 2021-2023 medfinansierede Den Europæiske Union fire paneuropæiske kulturelle enheder på området for orkestre. Disse projekter gjorde det muligt for over 800 unge europæiske musikere at deltage i projektaktiviteterne på forskellige niveauer.

2024-udvælgelsesrunden – højdepunkter

I 2024 blev der ved tiltaget afsat 11 mio. EUR til fem nye projekter hjemmehørende i 

  • Østrig
  • Tyskland
  • Nordmakedonien
  • Portugal
  • Spanien

Disse projekter støtter nye musikere fra mindst 20 lande, der deltager i programmet Et Kreativt Europa. De udgør et levende øjebliksbillede af Europas rige og skiftende musiklandskab, der spænder over så forskellige genrer som barok, klassisk musik, moderne musik, kormusik, symfonisk musik, folkemusik, jazz, filmmusik og digital mediemusik. 

Deres aktiviteter omfatter operaer, symfoniske korværker, nye kompositioner og professionelle optagelser.

Tagged in:  Et Kreativt Europa

Last updated: