Skip to main content

Culture and Creativity

Europæiske samarbejdsprojekter

Programmet Et Kreativt Europa støtter tværnationale samarbejdsprojekter, som involverer organisationer i de kulturelle og kreative sektorer fra de forskellige lande, der deltager i programmet. Det dækker EU og tredjelande.

Med denne finansiering sigter Et Kreativt Europa mod at forbedre adgangen til europæiske kulturelle og kreative værker og fremme innovation og kreativitet.

Støtte til grænseoverskridende samarbejde

Der er finansiering til 3 typer projekter:

  • mindre samarbejdsprojekter (mindst 3 partnere fra 3 forskellige støtteberettigede lande)
  • mellemstore samarbejdsprojekter (mindst 5 partnere fra 5 forskellige støtteberettigede lande)
  • store samarbejdsprojekter (mindst 10 partnere fra 10 forskellige støtteberettigede lande).

Projekter kan omfatte én eller flere kulturelle og kreative sektorer og kan være tværfaglige.

Projekternes varighed

Alle projekterne må maksimalt vare 48 måneder.

Støtteberettigelse

Organisationer, der er aktive i de kulturelle og kreative sektorer, kan ansøge. Enkeltpersoner kan ikke ansøge.

Læs mere om ansøgningsprocessen

Læs mere om de europæiske samarbejdsprojekter og andre indkaldelser af forslag under kulturdelprogrammet under Et Kreativt Europa.

Du vil inden længe kunne finde flere detaljer om ansøgningsprocessen på webstedet for Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur samt i afsnittet om indkaldelser af forslag og gennem kontorerne for Et Kreativt Europa.

Tagged in:  Et Kreativt Europa