Skip to main content

Culture and Creativity

Oodi centralbibliotek i Helsinki

Et levende mødested for alle.

Lande:
Type of project :
Size of city/region:
Oodi library, Helsinki, Finland

Vigtige oplysninger

Projekttype:  kulturfaciliteter 

Arkitekter: ALA Architects 

Hovedsponsor: Helsinki kommune 

Afsluttet: 2018 

Materialer: Træ, glas, beton 

Samlet areal: 17.100 m² 

Priser:

  • 2019 Public Library of the Year 
  • Vuoden Teräsrakenne 2018 
  • People’s Choice award AZ Awards 
  • European Steel Design Award 
  • Best in Heritage Project of Influence Award 2020
  • Nomineret til EUmies Award 2019 

Bymæssig/regional baggrund

Det oprindelige formål med projektet var at skabe en bygning, der kunne fungere som et selvstændigt byområde midt i byen, og som var karakteriseret ved åbenhed, sikkerhed og fri adgang for alle. 

Den strategiske placering af Oodi biblioteket lige over for Eduskuntatalo (parlamentsbygningen) blev valgt bevidst som symbol på samhørigheden mellem regeringen og befolkningen. Med den valgte beliggenhed er det nye bibliotek placeret midt i byens kulturområde og i nærheden af forskellige fremtrædende institutioner. 

Byen Helsinki udskrev en arkitektkonkurrence om udformningen af det fremtidige bibliotek med tvunget fokus på bæredygtighed og integration i den bymæssige sammenhæng. 

Løsningen

Navnet "Oodi" er valgt for at signalere en hyldest til byen og dens indbyggere. Oodi betyder "ode", og navnet afspejler bibliotekets rolle som en hyldest til kultur, viden og demokrati. 

Biblioteksbygningen består hovedsageligt af offentlige områder, og der tilbydes et bredt udvalg af serviceydelser. De besøgende kan deltage i en lang række aktiviteter og dyrke egne interesser proaktivt. Bygningen fungerer som en platform for læring og personlig vækst i konstant udvikling for både beboere og besøgende i Helsinki. 

Rent arkitektonisk er bibliotekets funktioner fordelt på tre niveauer: en travl stueetage, en mellemetage med multifunktionelle lokaler og en rolig overetage. Grundlæggende for designkonceptet er forbindelserne mellem de tre niveauer. Bygningens glasfacade skaber sammenhæng mellem aktiviteterne i underetagen og pladsen foran bygningen.  Tredje etage er indrettet som et traditionelt bibliotek, og der er en offentligt tilgængelig balkon med udsigt over byen. 

Mellem de to niveauer ligger anden etage med den mest intime stemning, hvor lokalerne er indrettet i en svungen trækonstruktion. Trækonstruktionen udvides vertikalt i bygningens begge ender, så der skabes sammenhæng mellem etagerne. 

Kvalitetskriterier (sammenhæng, tilhørsforhold, mangfoldighed, skønhed)

  • I kravene til arkitektkonkurrencen blev der lagt stor vægt på at sikre integration af den fremtidige bygning i det omkringliggende bymiljø (bydelen Töölönlahti ligger ned til vandet og er kendt for sine mange kulturelle seværdigheder og rekreative områder). 
  • Bygningen er nZEB (næsten energineutral i henhold til EU-klassifikationen). Under byggeprocessen blev der anvendt lokale materialer, og der blev taget hensyn til de lokale klimaforhold. 
  • Principperne for servicedesign blev anvendt for at sikre gode oplevelser for borgerne, herunder skiltning, møbler og materialeindretning. Bibliotekets personale samarbejder fortsat med frivillige om at planlægge nye servicekoncepter og tilpasse indretningen.  
  • For at sætte fokus på værdien ligestilling er Oodi biblioteket indrettet med kønsneutrale toiletter, som gør brugen mere fleksibel for forældre med børn. 

Ledelse og forvaltning

Viceborgmesteren for kultur og fritid varetog ledelsen af den primære forvaltning, og flere andre ledergrupper varetog en række praktiske lederopgaver under byggearbejdet. 

I øjeblikket har biblioteket 64 ansatte, men mange andre bidrager fortsat direkte eller indirekte til driften. 

Budget og finansiering

Der blev afsat ca. 93 mio. EUR til det fysiske byggeri, og yderligere estimerede 2 mio. EUR var afsat til planlægning, forarbejder, projekter og knyttede udgifter. Projektets blev finansieret med 69 % fra Helsinki by og 31 % fra finske statsmidler. 

Idéer til udbredelse

  • Ved fastsættelse af evalueringskriterierne til en arkitektkonkurrence skal der ud over de arkitektoniske elementer lægges stor vægt på den harmoniske integration af bygningen i området, anvendelighed, bæredygtighed (energieffektivitet) og praktisk gennemførlighed.  
  • Beboernes idéer og tilbagemeldinger skal indhentes og indarbejdes i planlægningen og designet af den nye bygning, f.eks. ved arrangementer i byen, workshops, brug af internetplatforme og kampagner. 
  • Der skal sikres løbende udvikling og ændring af servicetilbuddet og udformningen, f.eks. gennem deltagerbaseret budgettering til pilotprojekter. 

Kontaktoplysninger

Kontakt Helsinkis centralbibliotek Oodi via e-mail.