Som fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde forpligter EU sig til at fremme Europas mangfoldige kultur gennem sine internationale forbindelser. EU er part i UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed fra 2005, der er den vigtigste lovgivning på området.

Siden 2007 har kulturfremme som et hovedelement i EU's internationale forbindelser været en af de tre hovedmålsætninger for den europæiske kulturdagsorden. Dette engagement blev bekræftet med den nye europæiske kulturdagsorden fra 2018.

EU's eksterne strategi på kulturområdet

For at fastlægge en effektiv strategi for de kulturelle forbindelser har Europa-Kommissionen

• gennemført en omfattende kortlægning og høringsproces i 54 lande i forbindelse med det forberedende initiativ "Kulturen i EU's eksterne forbindelser" og har her fået hjælp fra en række kulturinstitutioner og -organisationer. Det har udmøntet sig i en serie af landerapporter, en endelig rapport og anbefalinger til, hvordan den strategiske tilgang til kulturen kan udvikles på EU-niveau.
• gennemført høringer med de vigtigste interessenter om merværdien af de kulturelle forbindelser og om, hvilke målsætninger og principper der kan understøtte en mere strategisk tilgang til kulturen i EU's eksterne forbindelser.

Denne proces banede vej for den fælles meddelese "En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser", der danner grundlag for EU's internationale samarbejde på kulturområdet. I strategien beskrives tre primære målsætninger:

1. Vi skal udnytte de kulturelle og kreative branchers potentiale som drivkraft for en bæredygtig social og økonomisk udvikling

Kulturen er en kilde til inkluderende vækst og beskæftigelse, og den globale handel med kreative produkter er steget støt i de seneste år til trods for økonomisk usikkerhed.

2. Vi skal arbejde for fred og bekæmpe radikalisering gennem interkulturel dialog

Den interkulturelle dialog kan opbygge og øge den gensidige forståelse mellem borgerne i et samfund og mellem samfund. Den hjælper med til at synliggøre værdien af kulturel mangfoldighed og menneskerettigheder.

3. Vi skal styrke samarbejdet på kulturarvsområdet

Kulturarv er et vigtigt udtryk for den kulturelle diversitet, som vi skal beskytte. EU kan gøre en vigtig indsats for at bevare kulturarv rundt om i verden ved at tilbyde uddannelse, kompetenceudvikling og vidensoverførsel til partnerlande.

Inddragelse af alle interessenter i den nye strategi er afgørende for, at den kan gennemføres, og for, at de kan spille en aktiv rolle. Interessenterne er

• partnerlandenes regeringer
• lokale kulturorganisationer og civilsamfundet
• Europa-Kommissionen
• EU-Udenrigstjenesten
• Europa-Parlamentet
• andre EU-institutioner
• EU-landene og deres kulturinstitutter 

Denne ramme har inspireret forskellige aktører til at efterlyse en strategisk tilgang til kulturen i EU's eksterne forbindelser. En sådan tilgang kommer til udtryk på forskellige måder:

• EU-landene har vedtaget Rådets konklusioner om en strategisk EU-tilgang, Rådets konklusioner om kultur i EU's eksterne forbindelser og Rådets konklusioner om den kulturelle mangfoldighed og den interkulturelle dialog. Rådets nuværende arbejdsplan på kulturområdet for perioden 2023-2026 har de internationale forbindelser på kulturområdet som ét af seks prioriterede områder.
• Den globale strategi for Den Europæiske Unions fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik udpeger kulturdiplomati som et nyt område for den fælles optræden udadtil. I den nye europæiske konsensus om udvikling anerkendes kulturens rolle som et vigtigt element og en drivkraft.
• Europa-Parlamentet har med sin beslutning om de kulturelle dimensioner EU's optræden udadtil og sit forberedende initiativ "Culture in external relations" taget væsentlige skridt på området.
• Civilsamfundet har bidraget med initiativet More Europe.

Regionalt samarbejde

EU etablerer kultursamarbejde og politisk dialog med lande uden for EU igennem regionale grupper, internationale organisationer og særlige forbindelser med de enkelte lande.

Kandidatlande og mulige kandidatlande

EU-programmet Et Kreativt Europa støtter de kulturelle og kreative sektorer i Europa. Hele Vestbalkanregionen deltager i underprogrammet for kultur under Et Kreativt Europa.

Instrumentet for førtiltrædelsesbistand støtter det vestlige Balkan i forberedelserne til landenes indtræden i EU og fremmer samarbejdet på tværs af landene i kombination med bilateral og regional støtte. Eksempler på initiativer under instrumentet er indkaldelsen af kultursamarbejdsprojekter med Vestbalkan og den fælles bekæmpelse af handel med kulturgoder i Vestbalkan, der gennemføres i samarbejde mellem EU og UNESCO.

Instrumentet teknisk bistand og informationsudveksling (TAIEX) og programmet Twinning har kulturelle elementer.

Interreg B, der støtter tværnationalt samarbejde – også på det kulturelle område. Tre af programmerne dækker dele af Vestbalkan (ADRION, DANUBE og Balkan-Middelhavsområdet).

EU's nabolande

Kultursamarbejdet er en del af EU's europæiske naboskabspolitik, der dækker følgende lande: Algeriet, Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Egypten, Georgien, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Moldova, Marokko, Palæstina, Syrien, Tunesien og Ukraine.

Kulturprojekter finansieres under det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument.  Instrumentet omfatter bilaterale, regionale og tværnationale samarbejdsprogrammer, instrumentet teknisk bistand og informationsudveksling (TAIEX) og Twinning-programmet.

EU-programmet Et Kreativt Europa 2014-2020 styrkede samarbejdet, fordi landene fik mulighed for at deltage fuldt ud under forudsætning af, at de nødvendige betingelser var opfyldt. Armenien, Georgien, Moldova, Tunesien og Ukraine deltog i programmet.

Det sydlige partnerskab

EU's forbindelser med den sydlige naboregion hører under den europæiske konsensus om udvikling, EU's globale strategi og den reviderede europæiske naboskabspolitik. I det regionale strategidokument for den sydlige region 2014-2020 indgår dette partnerskab som en af målsætningerne, og der lægges særlig vægt på støtte til civilsamfundet og bedre muligheder for udveksling og mellemfolkelige kontakter med særligt fokus på unge. En af prioriteterne i det flerårige vejledende program for den sydlige region, som bl.a. har fokus på kultur og unge, er at opbygge modstandskraft og fremme stabilitet.

Denne prioritet har ført til finansiering af et nyt program til støtte for unge og kulturområdet i de sydlige nabolande. Indsatsen for unge går ud på at få dem til at deltage aktivt i opbygningen af inkluderende og demokratiske samfund gennem SAFIR-projektet. Kulturindsatsen skal understøtte, at kulturen bliver løftestang for beskæftigelse, demokratisering, større tolerance og opbygning af modstandskraft i regionen. Før 2018 fik ni partnerlande omkring det sydlige Middelhav støtte via det regionale program Med-Culture til udvikling og forbedring af kulturpolitikken og den anvendte praksis i kultursektoren.

Det østlige partnerskab

EU's østlige partnerskab er udgangspunkt for kultursamarbejdet under den multilaterale Platform 4 "Mellemfolkelig kontakt".

Derudover har programmet EU4Culture til formål at styrke sammenhængen mellem kultur, økonomisk vækst og fremme af interkulturel dialog og erfaringer.

Kulturprogrammet for det østlige partnerskab har støttet partnerlandenes arbejde med reform af kulturpolitikken på regeringsniveau og bidraget til en højere faglighed blandt aktørere i de kulturelle og kreative sektorer. Ud over de kapacitetsopbyggende aktiviteter har programmet støttet en række projekter med fokus på reform af kulturpolitikken.

Udviklingslandene

Som led i FN's 2030-dagsorden skal målene for bæredygtig udvikling gøre bæredygtig udvikling til virkelighed for alle.  Kulturen bidrager til at nå flere af målene for bæredygtig udvikling – som både drivkraft og en vigtig del af menneskers udvikling kan kulturen bidrage til

• økonomisk vækst og jobskabelse
• bedre interkulturel dialog
• overholdelse af menneskerettigheder og de demokratiske værdier
• udvikling af et aktivt civilsamfund
• konfliktforebyggelse
• social inklusion

I tråd med EU's konsensus om udvikling er aktiviteter på kulturområdet blevet integreret i meget af EU's udviklingsarbejde. Under den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 har EU investeret 300 mio. euro i udvikling af kulturelle samarbejdspartnerskaber, især via instrumentet for udviklingssamarbejde, det europæiske naboskabsinstrument, Den Europæiske Udviklingsfond og Horisont 2020. 

De seneste projekter er målrettet genoprettelse af kulturarven og turismen, flere jobmuligheder og kompetenceudvikling, støtte til de kulturelle og kreative sektorer og forvaltning i dem med henblik på socio-økonomisk udvikling, interkulturel dialog, ytringsfrihed og kulturelle rettigheder med fokus på social samhørighed, tolerance, aktivt medborgerskab, fred og stabilitet.

Finansieringen kommer fra programmer som det nye ACP-EU-kulturprogrammet "En levedygtig kultursektor" (40 mio. euro), CREATIFI - Finansieringsinitiativet for den kreative sektor (20 mio. euro), TransCultura, et program for samarbejde om kulturarv i Caribien (15 mio. euro) og flere andre.

På den internationale konference "Kulturen i fremtiden", som blev afholdt af Europa-Kommissionen den 16.-18. juni 2019 i Bruxelles, vedtog man "Manifestet Kulturen i fremtiden - en vision for kreativitet, innovation og dialog for inkluderende udvikling".

Strategiske partnere

Derudover har EU indgået 10 strategiske partnerskaber med Brasilien, Canada, Indien, Japan, Kina, Mexico, Rusland, Sydkorea, Sydafrika og USA.

Sydkorea

Protokollen om kulturelt samarbejde mellem EU og Sydkorea blev indgået i 2009 inden for rammerne af frihandelsaftalen mellem EU og Korea. Protokollen fastsætter de rammer, som de to parter skal samarbejde under for at fremme udveksling af kulturaktiviteter, varer og tjenester, bl.a. i den audiovisuelle sektor, og for at forbedre vilkårene for denne type udvekslinger.

I henhold til protokollen har EU og Korea nedsat et udvalg vedrørende kultursamarbejde, der fører tilsyn med implementeringen af det. Der afholdes årlige møder skiftevis i EU og i Sydkorea med fokus på samarbejde inden for de udøvende kunstarter (EU var æresgæst ved markedet for udøvende kunstarter i Seoul i 2018), arkitektur (arkitekturprisen til unge talenter), bysamarbejder (Den Europæiske Kulturhovedstad), kulturarv og den audiovisuelle sektor.

Kina

Kultursamarbejdet med Kina er primært foregået via den mellemfolkelige dialog på højt plan. Den seneste dialog i 2017 omfattede et forum om samarbejde mellem de europæiske kulturhovedstæder og kulturbyerne i Østasien baseret på en EU-undersøgelse.

Øvrige initiativer i samarbejde med Kina:

• Handelsprojekt II mellem EU og Kina, der støttede en politisk dialog om de kulturelle og kreative sektorer gennem udveksling af god praksis
• Fælles kortlægning af de kulturelle og kreative relationer mellem EU og Kina

Internationale organisationer

UNESCO

EU og alle EU-landene har underskrevet UNESCO's konvention fra 2005 om mangfoldighed i kulturelle udtryk. Konventionen er udgangspunkt for EU's kulturpolitik i de eksterne forbindelser, herunder handels- og udviklingssamarbejdet.

EU og UNESCO har udsendt en fælles erklæring, der bekræfter de fælles værdier, blandt andet respekten for menneskers værdighed og rettigheder, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og frem for alt ytringsfriheden. UNESCO deltog som aktiv partner i det europæiske kulturarvsår 2018 og gennemfører aktuelt flere EU-projekter inden for kulturarv.    

Europarådet

Europarådet er en vigtig international partner for EU, især på kulturarvsområdet. Europarådet indgik også som aktiv partner i det europæiske kulturarvsår 2018. Af igangværende projekter kan nævnes "Faro-metoden: øget deltagelse i kulturarv", som skal fremme principperne i Europarådets rammekonvention om kulturarvens værdi for samfundet (Faro-konventionen, 2005) og de europæiske kulturarvsdage.

Kultur og handel

Kommissionen sikrer, at aspekter vedrørende kulturen inddrages i alle EU's multilaterale og bilaterale handelsforhandlinger, og at audiovisuelle tjenester ikke indgår i sådanne forhandlinger.
For eksempel har EU indgået protokollen om kultursamarbejde inden for rammerne af den økonomisk partnerskabsaftale for EU-CARIFORUM. Målet med protokollen er at fremme udveksling af kulturgoder og audiovisuelle tjenester inden for særlige samarbejdsrammer i overensstemmelse med de centrale bestemmelser i UNESCO-konventionen (artikel 16 om præferencestatus for kunstnere, kulturgoder og tjenester fra udviklingslande).
Europa-Kommissionen støtter kulturelle og audiovisuelle projekter i samarbejde med lande uden for EU gennem programmet Et Kreativt Europa.

Tværgående initiativer, kulturplatforme og priser under EU's ledelse

De forberedende initiativer European Spaces of Culture gennemføres af EUNIC (EU's nationale institutter for kultur) med det mål at udpege innovative samarbejdsmodeller for europæiske og lokale aktører i tredjelande og støtte kulturprojekter, der er relevante i den lokale kontekst. Et eksempel er projektet "The Grid" i USA, som er et samarbejde mellem EUNIC Silicon Valley, EU-delegationen i Washington D.C. og en række andre partnere. The Grid integrerer en kunstbaseret tankegang i udviklingen af nye teknologier og starter en samtale mellem kunstnere, teknologiudviklere og politikere fra Europa, Silicon Valley og andre steder. Urban Cult Lab'Africa samler seks "fab labs" – digitale udviklingslaboratorier – i Vestafrika om samarbejdet om at udvikle kulturbegivenheder, herunder kunstnerophold, optrædener og udstillinger.

Der er oprettet en platform for EU's kulturdiplomati, som tilbyder rådgivning om kulturpolitik over for udlandet, støtter netværk, gennemfører aktiviteter sammen med interessenter på kulturområdet og udvikler uddannelsesprogrammer inden for kulturelt lederskab. På baggrund af de fire års erfaring med platformen for kulturdiplomati blev en platform for kulturforbindelser med global rækkevidde lanceret i april 2020. Den blev implementeret af et konsortium under Goethe-Instituttet sammen med IETM – internationalt netværk for moderne udøvende kunst – Universitetet i Sienna og Den Europæiske Kulturfond.

Arkitekturprisen til unge talenter forvaltes af Mies van der Rohe Foundation med støtte fra Et Kreativt Europa, og udvalgte lande i Asien og Sydamerika indbydes til at deltage. Prisen uddeles som en anerkendelse til nyuddannede arkitekter, byplanlæggere og landskabsarkitekter og skal formidle kontakt mellem dem og de primære interessenter i sektoren i Europa.

Endelig er EU's delegationer og kontorer vigtige partnere opbygningen af samarbejder og partnerskaber med interessenter på kulturområdet i de lande, hvor de ligger.   EU's delegationer kan identificere de lokale behov og muligheder, så det sikres, at indsatsen er afstemt efter de lokale kulturelle forhold, og inddrage lokalbefolkningen, samtidig med at EU's strategiske målsætninger opfyldes. Inden for de områder, EU-delegationerne har fokus på, tilbyder de undervisning til kulturelle aktører i den kulturelle dimension af udvikling og eksterne forbindelser for at styrke formidlingen af god praksis. 

Det fremtidige instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde bliver EU’s primære finansieringsværktøj, der skal bidrage til at afskaffe fattigdom og fremme bæredygtig udvikling, velstand, fred og stabilitet i perioden 2021-2027, og det skal yde støtte til de kulturelle og kreative sektorer.

Programmet Et Kreativt Europa, der er EU's eneste program med specifikt fokus på at støtte de kulturelle og kreative sektorer, vil i et vist omfang være åbent for samarbejde med tredjelande i perioden 2021-2027.