Skip to main content

Culture and Creativity

Et økosystem, der støtter kunstnere

Arbejdsplanen på kulturområdet 2015-2018 udpeger de kulturelle og kreative sektorer, den kreative økonomi og innovation som et af de fire primære prioritetsområder for samarbejdet på det kulturpolitiske område. Den nye europæiske kulturdagsorden og arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022 fremhæver de kulturelle og kreative sektorers betydning for innovation, jobskabelse, samhørighed og trivsel i samfundene.

De kulturelle og kreative sektorer fungerer i såkaldte økosystemer. Den centrale idé i økosystemtilgangen er, at de kulturelle og kreative sektorer indgår i et integreret samarbejde med de tilgrænsende sektorer eller helt andre sektorer samt på tværs af sektorer. Det fremgik af rapporten vedrørende den åbne koordinationsmetode "Den offentlige politiks betydning for udvikling af iværksætter- og innovationsmuligheder i de kulturelle og kreative sektorer".

De kulturelle og kreative økosystemer danner vækstlag for innovation, og man anvender og anerkender i stigende grad innovation som et bredere begreb end blot teknologisk innovation. Definitionen ændres fra STEM ("science, technology, engineering og mathematics") til STEAM ("science, technology, engineering, arts and mathematics"), og således inkluderes de sociale og samfundsmæssige aspekter af innovation. Denne tilgang afspejles i de nye programmer, f.eks. Horisont Europa og VIF'er (videns- og innovationsfællesskaber) i de kulturelle og kreative industrier, hvor de kulturelle og kreative sektorer spiller en central rolle.

EU-støtte og fælles udvikling

Europa-Kommissionen fokuserer på en tilgang til økosystemerne, der støtter kunstnerne og de ansatte i de kulturelle og kreative sektorer samt europæisk indhold gennem en række initiativer, herunder støtte til programmet Et Kreativt Europa og andre typer EU-finansiering.

Den EU-finansierede politik projekt FLIP ("Finance, Learning, Innovation and Patenting") for de kulturelle og kreative industrier indebar en revision af økosystemtilgangen. Med støtte fra projekter blev der i januar 2020 afholdt en konference med deltagelse af Europa-Kommissionen og eksperter fra EU-landene, hvor der blev gjort status på resultaterne ud fra faktorerne finansiering, innovation og andre emner af vigtighed for de kulturelle og kreative sektorer. Læs konklusionerne fra konferencen [pdf].

Informationsudveksling

Yderligere oplysninger om de kulturelle og kreative sektorer findes ligeledes på platformen Creatives Unite. Politisk nytænkning og fælles udvikling, gensidig læring og udveksling af bedste praksis med civilsamfundet (Voices of Culture dialogue), andre læringsudvekslinger med kreative klynger såsom EU-netværket af kreative klynger med byer og regioner bidrager til at forme politikken vedrørende de kulturelle og kreative økosystemer.

Arbejdsvilkår

Til formål for gennemførelsen af arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022 har Europa-Kommissionen gennemført en undersøgelse af status og arbejdsforhold for kunstnere og medarbejdere i de kulturelle og kreative brancher, som bliver fulgt op af en gruppe vedrørende den åbne koordinationsmetode samt en Voices of Culture-dialog vedrørende kunstneres arbejdsforhold. Tiltagene er en videreførelse af tidligere initiativer såsom rapporten vedrørende den åbne koordinationsmetode fra 2012, der fremsatte forslag om en række centrale principper for en stærk lovgivning om kunstneres og kulturarbejderes mobilitet (statusmøde blev afholdt i 2016). Endvidere foreligger Europa-Parlamentets undersøgelse fra 2006 om kunstneres situation i Europa og rapporten fra gruppen vedrørende den åbne koordinationsmetode fra 2018 om innovation og iværksætterkultur i de kulturelle og kreative sektorer, som anbefalede øget fokus på arbejdsforholdene.

Bredere finansiering og regulering

Med hensyn til finansieringen støtter EU økosystemerne gennem programmer såsom Et Kreativt Europa, Horisont 2020, COSME (herunder Erasmus for unge iværksættere) samt EU's struktur- og investeringsfonde.

EU's lovgivningsmæssige rammer, herunder revideringen af reglerne vedrørende intellektuel ejendomsret, der indgår i strategien for det digitale indre marked, har også indflydelse på udviklingen af de kulturelle og kreative sektorers måde at arbejde på og evidensbaserede politiske beslutninger.