Skip to main content
Culture and Creativity home page Culture and Creativity home page

Culture and Creativity

Overvågning og evaluering af det europæiske kulturarvsmærke

Overvågning

Det europæiske kulturarvsmærkes panel, som består af uafhængige eksperter, overvåger regelmæssigt de steder, der har fået mærket, i samarbejde med de deltagende EU-lande. Formålet med overvågningen er at sikre, at disse steder fortsat opfylder kriterierne for tildeling af mærket.

Overvågningen finder sted i overensstemmelse med tidsplanen i bilaget til afgørelse 1194/2011/EU om oprettelse af tiltaget.

Hovedpunkterne i overvågningsrapporten for 2020

I 2020 gennemførte det europæiske panel den anden overvågning af steder med det europæiske kulturarvsmærke og godkendte følgende centrale konklusioner og anbefalinger:

Alle stederne opfylder de indledende udvælgelseskriterier

Panelet konkluderer, at alle de 38 steder, der blev overvåget i 2020, fortsat opfylder kriterierne for tildeling af det europæiske kulturarvsmærke. Det gør de, fordi de med deres aktiviteter styrker europæiske borgeres – og især unges – følelse af at være en del af EU, og medvirker til at opbygge en interkulturel dialog.

Fra 4 til 48 steder

Siden den første udvælgelse i 2013 er antallet af steder med det europæiske kulturarvsmærke steget fra 4 til 48, og antallet af deltagende medlemslande fra 5 til 25. I de seneste 7 år har der været et øget samarbejde mellem kulturarvsstederne indbyrdes og med andre partnere som f.eks. uddannelsesinstitutioner.

Et fleksibelt initiativ, der letter samarbejdet

En vigtig grund til det europæiske kulturarvsmærkes succes er, at det på samme tid giver mulighed for mange typer interaktion mellem de forskellige aktører. Det kan være både topstyret samarbejde, samarbejde på tværs lande og organisationer og samarbejde, der opstår på initiativ af lokale kræfter, og involverer bl.a. Europa-Kommissionen, repræsentanterne for de europæiske kulturarvssteder, de nationale koordinatorer og det europæiske panel. Denne interaktion fremmer forskellige former for kommunikation og fælles projekter blandt deltagerne i det europæiske kulturarvsmærke.

De udvalgte steder har brug for mere støtte for at udbrede kendskabet til dem

Endelig anbefaler det europæiske panel, at Europa-Kommissionen giver mere støtte til kulturarvsmærkestederne og deres netværk, så de både bliver mere kendt i offentligheden og opnår øget international anerkendelse.

Du finder overvågningsrapporten fra såvel 2020 som tidligere år nederst på denne side.

Evaluering af initiativet det europæiske kulturarvsmærke

Et ekspertudvalg gennemførte den første evaluering af det europæiske kulturarvsmærke i 2018. I evalueringen blev der set nærmere på resultaterne af implementeringen fra 2011 til 2017.

Der blev i evalueringerne set nærmere på

  • relevans
  • sammenhæng
  • effektivitet
  • styring
  • virkninger
  • EU-merværdi

I rapporten blev det konstateret, at de vigtigste mål med tiltaget – at styrke borgernes tilhørsforhold til EU og fremme interkulturel dialog – er yderst relevante for EU's aktuelle behov.

Rapporten anbefaler, at indsatsen udvides ved at udvikle og formidle stedernes europæiske fortællinger, hjælpe stederne med at arbejde tættere sammen og bidrage til kompetenceopbygning.

European Heritage Label Communication Toolbox

On this page, the European Commission provides a set of files for the stakeholders to use them to raise awareness of the European Heritage Label (EHL).