Skip to main content
Culture and Creativity home page Culture and Creativity home page

Culture and Creativity

EU's litteraturpris

Uddelingen af EU's litteraturpris er en årligt tilbagevendende begivenhed, som blev indført i 2009 som anerkendelse af de bedste nye europæiske forfattere. Desuden er prisen en fejring af sproglig mangfoldighed og kvalitet i litteratur fra de lande, der deltager i programmet Et Kreativt Europa.

Formålet med prisen

Prisen skal:

  • fremvise den mangfoldighed og rigdom, som samtidens europæiske skønlitteratur rummer
  • synliggøre alle kandidater uden for de nationale og sproglige grænser og hjælpe dem med at nå ud til en bredere læserskare
  • fremme udgivelse, oversættelse, salg og læsning af bøger i Europa
  • øge interessen for ikkenational litteratur, både i og uden for Europa.

Sådan foregår udvælgelsen og prisuddelingen

Prisen kører i en treårig cyklus: hvert år deltager en tredjedel af landene i Et Kreativt Europa ved, at et litteraturudvalg nominerer en bog efter strenge kriterier. Når alle de oversatte læseprøver fra de nominerede bøger er gennemgået, så udvælger de syv europæiske jurymedlemmer fem forfattere. De modtager hver en særlig omtale for deres litterære kvalitet og potentiale til internationalt rækkevidde. Blandt de fem udvælges også en samlet vinder. 

Alle de nominerede forfattere og deres værker promoveres i hele Europa, så de når ud til et større og internationalt publikum, og læsere får øjnene op for bøger uden for deres nationale og sproglige grænser.

Den nuværende cyklus organiseres i fællesskab af Sammenslutningen af Europæiske Forlæggere og Sammenslutningen af Internationale og Europæiske Boghandlere, som sammen er ansvarlige for den praktiske gennemførelse af prisen.

Tagged in:  Et Kreativt Europa

Last updated: