EFRU er en del af EU's samhørighedspolitik og har til formål at styrke den økonomiske, sociale og geografiske samhørighed i EU ved at rette op på skævheder mellem regionerne gennem støtte til økonomisk genopretning, jobskabelse, styrkelse af konkurrenceevnen, innovation og bæredygtighed. Den understøtter EU's politiske prioriteter, især den grønne og den digitale omstilling.
Innovationsalliancerne har til formål at styrke Europas innovationskapacitet ved at sætte skub i innovation gennem samarbejde og udveksling af viden mellem videregående uddannelsesinstitutioner, erhvervsuddannelsesinstitutioner (grund- og efteruddannelse) og det bredere socioøkonomiske miljø, herunder forskning.
Se programguiden her.
Lærerakademierne støtter europæiske partnerskaber mellem udbydere af læreruddannelser, offentlige myndigheder og interessenter.
Lærerakademierne udvikler et europæisk og internationalt perspektiv inden for læreruddannelsen.
Erasmus Mundus-masteruddannelser (EMJM) er integrerede, tværnationale masteruddannelsesprogrammer på højt niveau. De har til formål at gøre de europæiske videregående uddannelser mere attraktive og anerkendte i verden og at tiltrække talenter til Europa.
Delprogrammet for cirkulær økonomi og livskvalitet har til formål at lette omstillingen til en bæredygtig, cirkulær, giftfri, energieffektiv og klimarobust økonomi og beskytte, genoprette og forbedre miljøkvaliteten.
Delprogrammet omfatter direkte interventioner eller støtte til at integrere målene i andre politikker.
LIFE-programmet skal også fremover medfinansiere projekter i miljøsektoren, navnlig inden for den cirkulære økonomi. De kommer til at omfatte genvinding af ressourcer fra affald, vand, luft, støj, jord og kemikalier samt miljøforvaltning.
Det kreative innovationslaboratorium skal motivere aktører fra alle kulturelle og kreative sektorer til at udvikle og afprøve innovative digitale løsninger med en mulig positiv og langsigtet indvirkning på flere kulturelle og kreative sektorer.
Målet er at gøre det lettere at udvikle innovative løsninger (f.eks. værktøjer, modeller og metoder), der kan anvendes i den audiovisuelle sektor og mindst én anden kreativ og/eller kulturel sektor. Løsningerne skal være lette at kopiere og mulige at udbrede på markedet.