Under denne finansieringsmulighed støttes samarbejdsprojekter i mindre, mellemstor og stor målestok i forskellige sektorer. Ved forslagsindkaldelsen for 2021 rettet mod arkitektursektoren var målet med foranstaltningen for eksempel at støtte europæiske arkitekter i en række forskellige aktiviteter. Det var aktiviteter såsom kommunikation, kreative samarbejder samt inddragelse af borgere og interessenter i design, planlægning og byggeproces, indarbejdelse af den europæiske grønne pagt (især indarbejdelse af principperne for det nye europæiske Bauhaus i arbejdspraksis) samt støtte til internationale karriereforløb i og uden for Europa.
Samarbejdsprojekter i mindre målestok skal drives af et konsortium med mindst 3 partnere fra 3 forskellige støtteberettigede lande. Tilskud på op til 200 000 euro. EU-finansieringen kan højst udgøre 80 %.
Samarbejdsprojekter i mellemstor målestok skal drives af et konsortium med mindst 5 partnere fra 5 forskellige støtteberettigede lande. Tilskud på op til 1 mio. euro. EU-finansieringen kan højst udgøre 70 %.
Samarbejdsprojekter i stor målestok skal drives af et konsortium med mindst 10 partnere fra 10 forskellige støtteberettigede lande. Tilskud på op til 2 mio. euro. EU-finansieringen kan højst udgøre 60 %.