Skip to main content

Culture and Creativity

Digitale innovationsknudepunkter skal hjælpe virksomhederne med at udnytte mulighederne ved digital teknologi for at forbedre processer og produkter og dermed styrke konkurrenceevnen. Der stilles EU-midler til rådighed for knudepunkter, der allerede nu (eller senere) modtager støtte af medlemslandet (eller regionen), for at øge effekten af den offentlige finansiering. Programmet et digitalt Europa skal øge kapaciteten i udvalgte knudepunkter, så de kan dække aktiviteter med en klar europæisk merværdi baseret på netværkssamarbejde mellem knudepunkterne og overførsel af ekspertise.

S+T+ARTS er en platform, der skal knytte teknologi og de kunstneriske fag tættere sammen for at bidrage til løsning af de sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer, som Europa står over for. Platformen skal støtte udviklingen af mere kreative, inkluderende og bæredygtige teknologier gennem samarbejde mellem kunstnere, videnskabsfolk, ingeniører og forskere. Den bygger på idéen om, at kunst, videnskab og teknologi med fordel kan udveksle perspektiver for at bane nye veje for forskning og erhvervsliv.

Gennem de forskellige søjler tilbyder S+T+ARTS:

iPortunus blev oprettet for at udvide mulighederne for udlandsophold og styrke det internationale samarbejde, der giver kunstnere og kulturarbejdere mulighed for at arbejde, optræde og samproducere på tværs af lande, give dem adgang til forskellige markeder, hjælpe dem med at tiltrække nye publikumsgrupper eller fans, styrke det internationale samarbejde og åbne nye karriereperspektiver.

Initiativet Det nye europæiske Bauhaus har til formål at udvikle en kreativ og tværfaglig bevægelse, der bringer den europæiske grønne pagt ud i EU-borgernes hverdag. Initiativet udformes i fællesskab med direkte inddragelse af borgere, eksperter, virksomheder og institutioner, og det har til formål at:

AMIF fokuserer specifikt på civilsamfundet og på tidlig integration med mulighed for en højere medfinansieringssats for lokale og regionale myndigheder end standardsatsen. Det nye program fokuserer primært på de tidlige faser af integrationen, og de overordnede mål er følgende:

Politikområdet sociale investeringer og færdigheder fremmer: udvikling af færdigheder og nøglekompetencer matchning, udbredelse og anvendelse af højere kvalifikationer gennem uddannelse, herunder oplæring på arbejdspladsen og relaterede aktiviteter. Under politikområdet støttes også projekter vedrørende social innovation, sundhedstjenester, aldring og langtidspleje, adgang til forebyggelse, innovative behandlinger og e-sundhed, inklusion og tilgængelighed samt kulturelle og kreative aktiviteter med et socialt mål.

InvestEU's SMV-vindue letter adgangen til og tilgængeligheden af finansiering for primært SMV'er og små midcapselskaber, herunder innovative virksomheder og dem, der opererer i de kulturelle og kreative sektorer, samt for små midcapselskaber. Vinduet tilbyder desuden kapitalstøtte til SMV'er, der ikke allerede ved udgangen af 2019 var i vanskeligheder med hensyn til statsstøtte, men som siden har stået over for store risici som følge af covid-19-pandemien

Projekterne skal fremme udlandsophold for:

  • Lærende: elever, studerende, praktikanter, lærlinge, unge samt voksne studerende
  • Medarbejdere: professorer, undervisere, ungdomsarbejdere og personer, der arbejder i uddannelses- og ungdomsorganisationer

Projekterne har primært til formål at understøtte de studerende i at danne holdninger og tilegne sig viden og færdigheder, bl.a. sprogkundskaber.

Delprogrammet under LIFE "Omstilling til ren energi" støtter omstillingen til en energieffektiv, klimaneutral og modstandsdygtig økonomi baseret på vedvarende energi.

Via delprogrammet ydes finansiering til koordinerings- og støttetiltag, der skaber stor merværdi for EU, og som er rettet mod at fjerne markedsbarrierer, der bremser den samfundsøkonomiske omstilling til bæredygtig energi.

Et solidaritetsprojekt er en nonprofit-solidaritetsaktivitet, der udarbejdes og gennemføres af unge i en periode på 2-12 måneder.

Et projekt skal omfatte en gruppe på mindst fem unge, der arbejder med et klart defineret emne, som de ønsker at undersøge gennem daglige aktiviteter, der involverer alle gruppens medlemmer.

Solidaritetsprojekter tager fat på vigtige problemer i lokalsamfundene og, hvor det er relevant, også problemer, der er fælles for grænseregionerne, og de skal skabe klar europæisk merværdi.

Erasmus for unge iværksættere er et udvekslingsprogram på tværs af grænser, som giver unge iværksættere mulighed for at arbejde sammen med og lære af mere erfarne iværksættere, der driver små virksomheder i andre lande.

Via denne finansieringsmulighed støttes projekter inden for de kulturelle og kreative sektorer. En bred vifte af aktiviteter og initiativer og af ansøgere kan modtage støtte. Der ydes støtte til projekter, der indebærer tværnationalt kulturelt samarbejde, og som bidrager til at styrke skabelsen og udbredelsen af europæiske kunstværker og kunstnere på tværs af grænserne. Der er også fokus på at finansiere projekter, der støtter de europæiske kulturelle og kreative sektorer og opdyrker talenter med henblik på innovation, fremgang, jobskabelse og vækst.

Et solidaritetsprojekt er en nonprofit-solidaritetsaktivitet, der udarbejdes og gennemføres af unge i en periode på to til 12 måneder. Et projekt skal omfatte en gruppe på mindst fem unge, der arbejder med et klart defineret emne, som de ønsker at undersøge gennem daglige aktiviteter, der involverer alle gruppens medlemmer. Solidaritetsprojekter bør tage fat på de vigtigste udfordringer i lokalsamfundene, og hvor det er relevant også udfordringer, der er identificeret i fællesskab i grænseregionerne, og de bør skabe en europæisk merværdi.

Programmet "ACS-EU på vej mod en levedygtig kulturindustri" har til formål at styrke potentialet i de kulturelle og kreative sektorer og deres bidrag til den sociale og økonomiske udvikling i landene i Afrika, Caribien og Stillehavet (ACS-landene). Programmet har som mål at fremme iværksætteri og kulturel innovation, skabe beskæftigelse og øge kunstneres og kulturarbejderes indkomst.

EIT's videns- og innovationsfællesskaber er partnerskaber, der samler virksomheder, forskningscentre og universiteter, og som har til formål at styrke samarbejdet og skabe miljøer, der fremmer kreative tankeprocesser og skaber grobund for innovation. Fællesskaberne bidrager til at udvikle innovative produkter og tjenesteydelser, starte nye virksomheder og uddanne en ny generation af iværksættere. EIT's kultur- og kreativitetsfællesskab skal levere innovative løsninger, der kan gøre forskellige sektorer og industrier stærkere og mere modstandsdygtige.

Programmet for et digitalt Europa (DIGITAL) er et nyt EU-finansieringsprogram, der fokuserer på at få digital teknologi ud til virksomheder, borgere og offentlige forvaltninger. Det yder strategisk finansiering for at løse de mange aktuelle udfordringer vedrørende digitale teknologier og infrastrukturer. Formålet med programmet er at fremskynde den økonomiske genopretning og forme den digitale omstilling af Europas samfund og økonomi ved at skabe fordele for alle, men især for små og mellemstore virksomheder.

Investeringsaktiviteterne omfatter forskning, innovation, demonstration og digitale aktiviteter, herunder investeringer i markedsføring af nye produkter og teknologier. De omfatter også organisatorisk innovation og procesinnovation, herunder nye og innovative forretningsmodeller på forskellige områder. Områderne kan dække sektorer inden for bl.a. energi, energiintensiv industri, miljø, den blå økonomi, søfart, transport, sundhed, biovidenskab, bioteknologi, landbrugsfødevarproduktion, forsvar, rumteknologi og de kulturelle og kreative sektorer.

Aktiviteterne under delprogrammet "Udvidelse af deltagelsen i og styrkelse af det europæiske forskningsrum" tager sigte på at fremme formidling og udnyttelse af forskningsresultater ved at styrke samspillet mellem uddannelse og forskning. Interessenter fra den kulturelle og kreative sektor kan inddrages som partnere i forskningsprojekter, der skal styrke den regionale innovation ved at inddrage økosystemer hos forskellige aktører, som kan udbrede viden og øge deltagelsen i forsknings- og innovationsprocessen.

Projekter under klynge 3 "Civil samfundssikkerhed" støtter gennemførelsen af EU's politiske prioriteter vedrørende sikkerhed, herunder cybersikkerhed, katastrofeforebyggelse og modstandsdygtighed. Interessenter i de kulturelle og kreative sektorer kan deltage i: • Forskningsprojekter, der bidrager til bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgoder • Vurdering af katastroferisici og sårbarheder på kulturarvssteder • Store kulturelle arrangementer.

Klynge 1 "Sundhed" har til formål at skabe et stærkere, mere inkluderende og demokratisk samfund i Europa. Denne klynge fokuserer på udviklingen af centrale nye digitale teknologier, sektorer og værdikæder.

Forslagsindkaldelserne under "Sundhed i et samfund i hastig forandring" kan som partnere inddrage kulturelle interessenter, der bidrager til at fremme sund livsstil og adfærd, og kan støtte effektive løsninger til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.

Klynge 2 "Kultur, kreativitet og inkluderende samfund" har til formål at opfylde EU's mål og prioriteter i forbindelse med:
• Fremme af demokratisk regeringsførelse og borgerdeltagelse
• Beskyttelse og fremme af kulturarv
• og Imødekommelse og skabelse af sociale, økonomiske, teknologiske og kulturelle forandringer

Forslagene kan omfatte innovativ forskning inden for:
• Demokrati og forvaltning
• Den europæiske kulturarv og de kulturelle og kreative industrier
• Sociale og økonomiske forandringer

Indsatsområdet skal opbygge kapacitet hos uafhængige civilsamfundsorganisationer, der aktivt fremmer værdier og rettigheder, og hvis aktiviteter bidrager til den strategiske håndhævelse af rettigheder i henhold til EU-retten og EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Aktiviteterne støtter oplysning og overvågning og skal samtidig fremme, beskytte og øge bevidstheden om EU's værdier på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan.

FARNET er en sammenslutning af personer, som implementerer lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD) under Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF). Dette fællesskab samler lokale fiskeriaktionsgrupper (FLAG'er), forvaltningsmyndigheder, borgere og eksperter fra hele EU med det formål at arbejde med bæredygtig udvikling af fiskeri og kystområder. Tidligere har initiativet ofte støttet projekter vedrørende kunst og håndværk samt kulturarv.

Fonden for Retfærdig Omstilling bidrager til at give regioner og mennesker mulighed for at håndtere de sociale, beskæftigelsesmæssige, økonomiske og miljømæssige virkninger af omstillingen til EU's 2030-mål for energi og klima og en klimaneutral økonomi i EU frem mod 2050 på grundlag af Parisaftalen. Fonden er et centralt redskab og støtter de områder, der er mest berørt af omstillingen til klimaneutralitet, ved at yde skræddersyet støtte. Fonden nedbringer de socioøkonomiske omkostninger ved klimaomstillingen ved at støtte økonomisk diversificering og omstilling i de berørte områder.

EFRU er en del af EU's samhørighedspolitik og har til formål at styrke den økonomiske, sociale og geografiske samhørighed i EU ved at rette op på skævheder mellem regionerne gennem støtte til økonomisk genopretning, jobskabelse, styrkelse af konkurrenceevnen, innovation og bæredygtighed. Den understøtter EU's politiske prioriteter, især den grønne og den digitale omstilling.

ELFUL fremmer investeringer i infrastruktur i landdistrikterne. Mange landområder i EU kæmper med strukturelle problemer som eksempelvis mangel på attraktive beskæftigelsesmuligheder, manglende færdigheder, underinvestering i konnektivitet og basale tjenester samt omfattende fraflytning af unge. Støtten til kulturprojekter nævnes ikke eksplicit i programmet, men ELFUL fremmer investeringer i infrastruktur i landdistrikterne, og det udelukker ikke kulturelle infrastrukturer.

Det overordnede mål er at afbøde de socioøkonomiske konsekvenser for de unge af covid-19-pandemien, især gennem kapacitetsopbygning og specifikke initiativer, der støtter genopretning af ungdomssektoren og fremmer solidaritet og inklusion.

Via projekterne oprettes netværk til for regionale partnerskaber, som giver unge i Europa mulighed for at gennemføre fælles projekter, tilrettelægge udvekslinger og fremme uddannelse (f.eks. af ungdomsledere) gennem både fysiske aktiviteter og onlineaktiviteter.

Innovationsalliancerne har til formål at styrke Europas innovationskapacitet ved at sætte skub i innovation gennem samarbejde og udveksling af viden mellem videregående uddannelsesinstitutioner, erhvervsuddannelsesinstitutioner (grund- og efteruddannelse) og det bredere socioøkonomiske miljø, herunder forskning.

Se programguiden her.

Dette tiltag støtter oprettelsen og udviklingen af europæiske platforme for erhvervsekspertisecentre, som bidrager til regional udvikling, innovation og intelligente specialiseringsstrategier samt til internationale samarbejdsplatforme.

Platformene er åbne for deltagelse af lande med erhvervsuddannelsessystemer af høj kvalitet samt af lande, der har lignende systemer under udvikling.

Formålet med platformene er at undersøge erhvervsuddannelsesinstitutionernes fulde potentiale til at støtte vækst og innovation proaktivt.

Der er tale om internationale samarbejdspartnerskaber mellem organisationer, der er aktive på ungdomsområdet i EU-landene, tredjelande, der er associeret til programmet, og tredjelande, der ikke er associeret til programmet.

Projekterne støtter internationale udvekslinger, samarbejde og politisk dialog på ungdomsområdet og ikke-formel læring med henblik på at fremme en bæredygtig socioøkonomisk udvikling og trivsel blandt unge.

De skal:

• Give unge mulighed for at engagere sig i og lære at deltage i samfundslivet

Mindre partnerskaber har til formål at give mindre aktører og enkeltpersoner adgang til Erasmus+-programmet. De mindre aktører inden for skoleuddannelse, voksenuddannelse, erhvervsuddannelse og ungeområdet kan ellers være svære at nå ud til.

Der ydes tilskud på lavt finansieringsniveau til projekter af kort varighed.

Der er kun få administrative krav. Tilskuddene er særligt relevante for nye aktører under Erasmus+, især organisationer med mindre organisatorisk kapacitet.

Via samarbejdspartnerskaberne kan organisationerne:

  • Øge kvaliteten og relevansen af aktiviteterne.
  • Udvikle og styrke partnernetværk.
  • Øge kapaciteten til at arbejde tværnationalt i fællesskab med andre.
  • Øge den internationale dimension i aktiviteterne.
  • Udveksle og udvikle ny metoder og idéer.

Formålet med projekterne er at udvikle innovative metoder og gennemføre fælles initiativer til fremme af samarbejde samt peerlæring og erfaringsudveksling på europæisk plan.

Virtuel udveksling er aktiviteter mellem personer på internettet.

De skal fremme den interkulturelle dialog og udvikling af bløde færdigheder og er målrettet mod enkeltpersoner fra tredjelande, der ikke er associeret med programmet, EU-lande eller tredjelande, der er associeret med programmet.

De finder sted i små grupper og modereres altid af en uddannet formidler.

Se programguiden her.

Frivilliggrupper i højt prioriterede områder er projekter i stor skala og med en stor effekt. De har deltagelse af unge fra mindst to forskellige lande, og der er tale om kortvarige aktiviteter målrettet en række fælles europæiske udfordringer på de politikområder, der fastlægges hvert år på EU-plan.

Ansøgningerne kan vedrøre:

Projekter for frivillige giver unge mulighed for at deltage i solidaritetsaktiviteter målrettet mod behovene i deres lokalsamfund.

Det frivillige arbejde kan finde sted i det land, hvor en volontør er bosiddende, eller i et andet land (grænseoverskridende).
Projekterne kan omhandle en lang række områder såsom miljøbeskyttelse, modvirkning af klimaforandringer eller større social inklusion.

Tematiske programmer under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) støtter aktiviteter, der er knyttet til gennemførelsen af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling på globalt plan. De prioriterede temaområder dækker: menneskerettigheder og demokrati, civilsamfundet, stabilitet og fred samt globale indsatsområder såsom sundhed, uddannelse, kvinder og børn, arbejde, social beskyttelse, kultur, migration og klimaforandringer.

Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) står for finansiering af EU's optræden udadtil og sikrer, at EU effektivt kan værne om og fremme sine værdier og interesser på verdensplan.

De geografiske programmer under NDICI skal fremme samarbejdet med partnerlande i følgende regioner:
• De europæiske nabolande (19,32 mia. euro)
• Afrika syd for Sahara (29,18 mia. euro)
• Asien og Stillehavet (8,48 mia. euro)
• Nord-, Syd- og Mellemamerika og Caribien (3,39 mia. euro).

Enterprise Europe Network (EEN) er et regionalt netværk, en kvikskranke for SMV'er, der ønsker at forbedre deres konkurrenceevne. EEN yder forretningsstøtte til SMV'er og rådgiver dem om mulighederne på det indre marked. EEN samarbejder med regionale initiativer såsom platforme for intelligent specialisering, digitale innovationsknudepunkter, videns- og innovationsfællesskaber og centrale støtteteknologicentre (KET-centre).

Det kreative innovationslaboratorium skal motivere aktører fra alle kulturelle og kreative sektorer til at udvikle og afprøve innovative digitale løsninger med en mulig positiv og langsigtet indvirkning på flere kulturelle og kreative sektorer.

Målet er at gøre det lettere at udvikle innovative løsninger (f.eks. værktøjer, modeller og metoder), der kan anvendes i den audiovisuelle sektor og mindst én anden kreativ og/eller kulturel sektor. Løsningerne skal være lette at kopiere og mulige at udbrede på markedet.

Subscribe to Scenekunst