Repræsentationen og synligheden i medierne af sårbare grupper som migranter og flygtninge er fortsat meget lille på de mest populære sociale medier i Europa – det gælder også situationen i Ukraine. Målet er fortsat at finde metoder til at gøre sociale medier i Europa mere inkluderende og hjælpe disse grupper med at skabe deres egne fortællinger om flygtningenes og migranternes plads og rolle i de europæiske lande og lokalsamfund. |
Formålet med tiltaget Innovative værktøjer og forretningsmodeller er at styrke de europæiske aktørers konkurrenceevne, skalérbarhed og bæredygtighed samt at forbedre synligheden og tilgængeligheden af europæiske værker og udvide publikummet i det digitale miljø. |
Et solidaritetsprojekt er en nonprofit-solidaritetsaktivitet, der udarbejdes og gennemføres af unge i en periode på to til 12 måneder. Et projekt skal omfatte en gruppe på mindst fem unge, der arbejder med et klart defineret emne, som de ønsker at undersøge gennem daglige aktiviteter, der involverer alle gruppens medlemmer. Solidaritetsprojekter bør tage fat på de vigtigste udfordringer i lokalsamfundene, og hvor det er relevant også udfordringer, der er identificeret i fællesskab i grænseregionerne, og de bør skabe en europæisk merværdi.
Programmet "ACS-EU på vej mod en levedygtig kulturindustri" har til formål at styrke potentialet i de kulturelle og kreative sektorer og deres bidrag til den sociale og økonomiske udvikling i landene i Afrika, Caribien og Stillehavet (ACS-landene). Programmet har som mål at fremme iværksætteri og kulturel innovation, skabe beskæftigelse og øge kunstneres og kulturarbejderes indkomst.
EIT's videns- og innovationsfællesskaber er partnerskaber, der samler virksomheder, forskningscentre og universiteter, og som har til formål at styrke samarbejdet og skabe miljøer, der fremmer kreative tankeprocesser og skaber grobund for innovation. Fællesskaberne bidrager til at udvikle innovative produkter og tjenesteydelser, starte nye virksomheder og uddanne en ny generation af iværksættere. EIT's kultur- og kreativitetsfællesskab skal levere innovative løsninger, der kan gøre forskellige sektorer og industrier stærkere og mere modstandsdygtige.
Klynge 2 "Kultur, kreativitet og inkluderende samfund" har til formål at opfylde EU's mål og prioriteter i forbindelse med:
• Fremme af demokratisk regeringsførelse og borgerdeltagelse
• Beskyttelse og fremme af kulturarv
• og Imødekommelse og skabelse af sociale, økonomiske, teknologiske og kulturelle forandringer
Forslagene kan omfatte innovativ forskning inden for:
• Demokrati og forvaltning
• Den europæiske kulturarv og de kulturelle og kreative industrier
• Sociale og økonomiske forandringer
Indsatsområdet skal opbygge kapacitet hos uafhængige civilsamfundsorganisationer, der aktivt fremmer værdier og rettigheder, og hvis aktiviteter bidrager til den strategiske håndhævelse af rettigheder i henhold til EU-retten og EU's charter om grundlæggende rettigheder.
Aktiviteterne støtter oplysning og overvågning og skal samtidig fremme, beskytte og øge bevidstheden om EU's værdier på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan.
FARNET er en sammenslutning af personer, som implementerer lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD) under Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF). Dette fællesskab samler lokale fiskeriaktionsgrupper (FLAG'er), forvaltningsmyndigheder, borgere og eksperter fra hele EU med det formål at arbejde med bæredygtig udvikling af fiskeri og kystområder. Tidligere har initiativet ofte støttet projekter vedrørende kunst og håndværk samt kulturarv.
Fonden for Retfærdig Omstilling bidrager til at give regioner og mennesker mulighed for at håndtere de sociale, beskæftigelsesmæssige, økonomiske og miljømæssige virkninger af omstillingen til EU's 2030-mål for energi og klima og en klimaneutral økonomi i EU frem mod 2050 på grundlag af Parisaftalen. Fonden er et centralt redskab og støtter de områder, der er mest berørt af omstillingen til klimaneutralitet, ved at yde skræddersyet støtte. Fonden nedbringer de socioøkonomiske omkostninger ved klimaomstillingen ved at støtte økonomisk diversificering og omstilling i de berørte områder.
Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) er EU's væsentligste instrument til investering i mennesker.
Med et budget på næsten 99,3 mia. euro for 2021-2027 vil ESF+ fortsat yde et vigtigt bidrag til EU's beskæftigelses-, social-, uddannelses- og kompetenceudviklingspolitikker, bl.a. strukturelle reformer på disse områder.