Støtten til projektet "Salg af europæiske film" skal tilskynde til og støtte den bredere tværnationale distribution af nyere europæiske film ved at stille midler til rådighed for europæiske salgsagenter på grundlag af deres resultater på markedet med henblik på yderligere geninvestering i anskaffelse, markedsføring og distribution (herunder online) af nyere, ikkeeuropæiske film. |
Formålet med den europæiske slate-udviklingsstøtte er at fremme uafhængige europæiske produktionsselskabers konkurrenceevne og øge deres økonomiske styrke på markedet. Målet er også at øge AV-producenternes kapacitet til at udvikle projekter, der har potentiale til at kunne udbredes i og uden for Europa, og at fremme europæisk og international samproduktion.
Målet er at støtte initiativer til fremme af publikumsudvikling og -engagement, herunder filmuddannelsesaktiviteter, der primært henvender sig til unge.
|
Formålet med tiltaget Innovative værktøjer og forretningsmodeller er at styrke de europæiske aktørers konkurrenceevne, skalérbarhed og bæredygtighed samt at forbedre synligheden og tilgængeligheden af europæiske værker og udvide publikummet i det digitale miljø. |
Formålet med støtten til TV- og onlineindhold er dels at øge AV-producenternes kapacitet til at udvikle og producere indhold af høj kvalitet med et betydeligt potentiale til at kunne udbredes i og uden for Europa, dels at fremme europæiske og internationale samproduktioner inden for TV- og online-sektoren.
Det kreative innovationslaboratorium skal motivere aktører fra alle kulturelle og kreative sektorer til at udvikle og afprøve innovative digitale løsninger med en mulig positiv og langsigtet indvirkning på flere kulturelle og kreative sektorer.
Målet er at gøre det lettere at udvikle innovative løsninger (f.eks. værktøjer, modeller og metoder), der kan anvendes i den audiovisuelle sektor og mindst én anden kreativ og/eller kulturel sektor. Løsningerne skal være lette at kopiere og mulige at udbrede på markedet.