I og omkring kulminen Bois du Cazier portrætteres arbejderklassen og indvandrerbefolkningen i Vallonien i det 20. århundrede. I 1956 blev hele mineområdet – fra mineåbningen til slaggedyngerne – ramt af en katastrofal arbejdsulykke, hvor 262 mennesker fra 12 lande mistede livet. Minedriften ophørte i 1967, og stedet blev i 2002 omdannet til et museum for kul-, jern- og glasindustrien. Museet erindrer os om den europæiske solidaritet, som kom til udtryk i kølvandet på ulykken i 1956, som også fik Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab til at oprette et tilsynsorgan for sundhed og sikkerhed.

Læs mere om udvælgelsen af stedet i juryens rapport.