Westerborklejren i den nordøstlige del af Holland har en turbulent fortid.

Den fungerede indtil 1942 som flygtningelejr for jøder, der blev forfulgt af nazisterne, hvorefter den blev til transitlejr, hvorfra jøder, romaer og sintier blev deporteret til nazistiske udryddelses- og koncentrationslejre i Tyskland og de besatte områder i Central- og Østeuropa.

Efter Anden Verdenskrig blev hollandske statsborgere, der var mistænkt for at have samarbejdet med nazisterne, fængslet i lejren. Sidenhen modtog lejren folk, der kom tilbage til Holland fra den tidligere nederlandske koloni i Ostindien, heriblandt en større gruppe molukker.

Westerborklejren er i kraft af sin historie tæt knyttet til vigtige emner i den europæisk historie såsom besættelse, forfølgelse, migration, afkolonisering og multikulturalisme.

Der, hvor lejren i sin tid lå, ligger der i dag et museum (der bl.a. leverer undervisningsprogrammer) og mindesmærker (såsom det nationale Westerbork-mindesmærke).

Læs mere om udvælgelsen af stedet i juryens rapport.