Mundaneum har været skelsættende for Europas intellektuelle og sociale opbygning. Grundlæggerne, Henri La Fontaine og Paul Otlet, kæmpede for fred gennem dialog og vidensudveksling på det europæiske og det internationale plan ved hjælp af bibliografiske undersøgelser. Målet med Mundaneum var at indsamle alle tilgængelige oplysninger i verden uanset medium (bøger, aviser, postkort osv.) og klassificere dem efter et system, de udviklede – den universelle decimalklassifikation.
Mundaneum er fundamentet for vore dages informationsvidenskab og anses for at være en af forløberne for internettets søgemaskiner.