Hovedsponsor: Hovedstadsregionen Bruxelles 

Afsluttet: 2009-igangværende

Bymæssig/regional baggrund

Bruxelles har tidligere gennemgået en hurtig urbanisering uden en sammenhængende byplanlægning. I de senere år har byen imidlertid prioriteret arkitektur og bebyggede miljøer af høj kvalitet højt. I 2009 oprettede regionsmyndighederne for hovedstadsregionen Bruxelles stillingen Bouwmeester Maitre Architecte (BMA) for at forbedre kvaliteten i byudviklingsprojekterne på tværs af hele byen. 

Udnævnelsen af byplanarkitekter (bouwmeesters) er blevet en udbredt metode i hele Belgien, og det har det været siden år 2000. Det oprindelige mål var at sikre en bedre tilrettelæggelse af de offentlige indkøbsprocedurer ved indgåelse af arkitektkontrakter med fokus på afpolitisering og højere faglig kvalitet. Det affødte et behov for at gennemføre strukturerede arkitektkonkurrencer. 

I Bruxelles blev målet imidlertid hurtigt udvidet med en bredere mission – hvordan man kan styrke den overordnede kvalitet i arkitekturen og det bebyggede miljø ved hjælp af forskellige værktøjer. Byplanarkitekten udvælges gennem en åben og offentlig ansættelsesproces, som overvåges af et vurderingsudvalg, der inddrager eksterne specialister på regionalt plan i hovedstadsregionen Bruxelles. Udnævnelsen gælder for en periode på fem år. Selv om myndighederne i Bruxelles står for ansættelsen, bevarer byplanarkitekten sin uafhængighed i forhold til at fremme de bedste arkitektoniske og byplanlægningsmæssige resultater for byen. 

Løsningen

Forvaltningsmæssigt og administrativt er Bruxelles en regional enhed. Men i kraft af byens størrelse drives Bruxelles som en storby. Stillingen som byplanarkitekt er et særligt eksempel for Belgien, da stillingen dækker både det lokale og det regionale niveau. I modsætning til andre byer og regioner er stillingen som "bouwmeester" lovfæstet og underlagt det regionale parlaments beslutning og ikke de regionale myndigheders valg. Byplanarkitektens rolle sikres maksimal effekt ved, at den dækker alle aspekter inden for byudvikling, herunder arkitektur, byplanlægning, offentlige rum og landskaber. 

Byplanarkitekten arbejder ikke kun med projekter men også med forvaltning og værktøjer, der strukturelt forbedrer kvaliteten af det bebyggede miljø. Missionen er at fremme Bruxelles ambitioner inden for byudvikling ved at bistå, rådgive og understøtte offentlige og private kunder. Målet er at gavne et bredt publikum, da opgaverne berører alle i byen. Byplanarkitekten benytter sig af en række forskellige værktøjer, der aktuelt især har fokus på et øget offentligt engagement og klimaforandringer. 

Gennem årene er byplanarkitektens rolle og ansvarsområder blevet videreudviklet. De omfatter fire primære værktøjer hørende under blød magt, der anvendes i praksis: designkonkurrencer, "kvalitetskamre" (designbedømmelsesudvalg), forskning gennem design og kommunikation.

Kvalitetskriterier (sammenhæng, tilhørsforhold, mangfoldighed, skønhed)

• Byplanarkitekten arbejder tværfagligt og samarbejder med forskellige enheder og afdelinger, der beskæftiger sig med byudvikling i Bruxelles, og de arbejder ligeledes på forskellige politiske niveauer og områder på føderalt, regionalt og lokalt plan. 
• "Research by design"-tilgangen hjælper med at fastlægge projektet i de tidlige faser og afdækker samtidig de fremtidige muligheder for det enkelte sted, program eller tema. Inden for rammerne af dette arbejde drøfter teamet, hvordan tingene skal se ud og fungere i det pågældende projekt. 
• Byplanarkitekten udnævnes af hele regeringen og løser opgaver for de politisk ansvarlige inden for alle politikområder. Hensigten er, at kvaliteten tilgodeses/integreres i alle forvaltningsområder og beslutninger, og at man sikrer sammenhæng i byplanlægningen og byudviklingen. Kvaliteten bliver det, der binder alle aspekter af projektet sammen. 

Ledelse og forvaltning

Forskellige aktører, herunder offentlige myndigheder fra forskellige politikområder, aktører inden for kultur og uddannelse samt aktivister og civilsamfundsorganisationer var inddraget ved oprettelsen af stillingen som Bouwmeester – Maître Architecte i 2009. 

Mange aktører har tilknytning til byplanarkitektens nuværende funktion: offentlige myndigheder på alle niveauer, den private sektor og fagkredse, pressen, kultur- og uddannelsesinstitutioner samt civilsamfundsorganisationer. 

Der er i øjeblikket 15 ansatte i byplanarkitektens kontor.  

Budget og finansiering

Budgettet stilles til rådighed af hovedstadsregionen Bruxelles. Budgettet dækker kun aflønning af medarbejderne, herunder eventuelle faste omkostninger. I 2022 beløb omkostningerne sig til ca. 1.500.000 euro for 17 ansatte. 

Byplanarkitektens kontor tilbyder sine serviceydelser uden vederlag. Budgettet til gennemførelse af projekterne er dog ikke omfattet.

Idéer til udbredelse

Siden 2000 har udnævnelsen af byplanarkitekter eller bouwmeesters vundet udbredelse i Belgien som bedste praksis. Der er en generel interesse i udlandet for at indføre en lignende funktion på nationalt plan (Sverige, Estland) og på byniveau (Holland, Rumænien). 

Tips fra byen: 

• Love og bestemmelser er et nyttigt udgangspunkt for kvalitet i byggeri. Men der er brug for yderligere tiltag, især de mere uformelle tiltag, hvor såkaldt blød magt indgår i forvaltningen af designkvalitet. 
• En uafhængig forvaltning af kvalitet i design er vigtig, da tillid skabes ud fra argumenter og pålidelighed. Byplanarkitekten kan altså arbejde tværgående, nedbryde søjletankegang og arbejde både inden for og uden for systemet. 
• Funktionen skal bygge bro mellem den kreative verden og borgerne på den ene side og politik og forvaltning på den anden side. Det drejer sig ikke kun om bottom-up eller top-down, men mere om at skabe interaktion mellem alle niveauer.