Marmor har været almindeligt anvendt i arkitekturen og til skulpturer lige siden antikken, men materialet gennemgår en række nedbrydningsprocesser, og nogle af dem forventes at blive forværret på grund af effekten af klimaforandringerne. Desuden har alle nuværende teknikker til konservering af marmor betydelige begrænsninger med hensyn til effektivitet, kompatibilitet og/eller holdbarhed.

Projektets formål var at arbejde med en ny biomimetisk behandling baseret på dannelse af hydroxylapatit (eller HAP, der er den primære bestanddel i menneskers tænder og knogler), hvor marmoret indgår i forbindelse med en vandig fosfatopløsning. Behandlingen ønskes udbredt til en række forskellige anvendelser. Projektet opfyldte målsætningerne gennem en tværfaglig forskningsaktivitet, hvor forskellige kompetencer og laboratoriefaciliteter blev koblet sammen. Resultaterne blev offentliggjort i 14 åbent tilgængelige videnskabelige tidsskrifter, 7 artikler i fagspecifikke tidsskrifter og 7 indlæg på internationale konferencer. Projektet bidrog også til at gøre de europæiske borgere, herunder skolebørn, mere bevidste om kulturarvsmonumenternes kulturelle og økonomiske betydning og de udfordringer, der er med at bevare dem. Der blev gennemført omfattende formidlingsaktiviteter i løbet af projektet.