Byen Szentendre kan dateres tilbage til romertiden, men er i sin nuværende form hovedsageligt et resultat af den indflydelse, som serbiske flygtninge har haft på den siden slutningen af det 17. århundrede. Byen bærer tydeligt præg af de grænseoverskridende politiske og kulturelle forbindelser, den har haft gennem tiden. Szentendre har været igennem en kulturdrevet byudvikling, hvor kulturarv har spillet en vigtig rolle og har gjort det muligt for byen at fungere som bro mellem forskellige europæiske kulturelle områder i øst og vest, Balkan og Karpaterbassinet og mellem den katolske og den ortodokse kirke. Den korte afstand til Budapest har altid været en udfordring for byen.

Szentendres placering på tværs af grænser har gjort, at byen har været karakteriseret ved multietnisk og religiøs tolerance, urban modstandskraft og kreativitet siden slutningen af det 17. århundrede. Forbindelserne langs Donau og den ungarske og serbiske befolknings frugtbare sameksistens med hinanden og andre kulturer har skabt et sted med fredfyldt sameksistens, integration og produktiv udveksling, hvilket har ført til en enestående arkitektur. Blandingen af østlige og vestlige kulturer på et sted af symbolsk betydning med kunstnerisk frihed under totalitære regimer har formet byens ånd, og denne levende kulturarv kan stadig opleves i dag.