Skip to main content

Culture and Creativity

Arkitektur

Få mere at vide om sammenhængen mellem EU's politik og programmer og arkitekturen.
arkitektur

EU er i gang med at udvikle en integreret og menneskecentreret tilgang til bæredygtige bebyggede områder, hvor arkitekturen har en vigtig opgave i at skabe bygninger, offentlige rum og bylandskaber, der giver livskvalitet for borgerne.  

Som det fremgår af Rådets konklusioner om arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022, skal arkitektur ses som et tværgående område og "som en profession, som omfatter den rette balance mellem kulturelle, sociale, økonomiske, miljømæssige og tekniske aspekter til fælles bedste".

Derfor kan mange af EU's politikområder (f.eks. byggeri, energieffektivitet, klimaforandringer, forskning, samhørighed osv.) bidrage til bebyggede områder af høj kvalitet. Også kulturpolitikken og de initiativer, vi beskriver herunder.

Der er over en halv million arkitekter i Europa

Ifølge en undersøgelse fra 2018 udarbejdet af Architects’ Council of Europe (ACE) estimeres det, at der i 2018 var i alt 562.000 arkitekter i de 28 EU-lande samt Norge, Serbien og Schweiz. Branchen er opdelt som følger:

  • 71 % af virksomhederne er enkeltmandsvirksomheder
  • 25 % af virksomhederne har 2-5 medarbejdere 
  • 3 % af virksomhederne har 6-10 medarbejdere

Med hensyn til ligestilling mellem kønnene er branchen i bevægelse, og 53 % af arkitekterne på 30-39 år er kvinder sammenlignet med 32 % af arkitekterne på 50-59 år.

Virksomhedsstrukturen følger et lidt anderledes mønster. Ifølge de nyeste undersøgelser fra ACE (2016 og 2018) er

  • 50-60 % selvstændige arkitekter
  • 7-10 % partnerskaber
  • 20-30 % aktieselskaber

EU's politiske rammer en kort tidslinje

2001: Første politiske forslag

I Rådets resolution om den arkitektoniske kvalitet i by- og landmiljøet af 12. februar 2001 betegnes den nye arkitektur som "morgendagens kulturarv". EU-landene blev opfordret til at "fremme den arkitektoniske kvalitet gennem politikker for offentligt byggeri, der kan tjene som eksempel", herunder gennem strukturfondene

2008: Arkitekturens bidrag til den bæredygtige udvikling

Rådets konklusioner om arkitektur: Kulturens bidrag til bæredygtig udvikling fra december 2008 indeholdt en opfordring til at udbrede og opbygge kendskab til arkitekturens bidrag til "et livsmiljø af høj kvalitet".

Udveksling af politik

Det seneste europæiske forum for arkitektur (EFAP) gav EU-landene anledning til udveksling af politik, og i den forbindelse blev undersøgelse vedrørende arkitekturpolitik i Europa publiceret i 2012. Gennem de seneste år har der været en stigende anerkendelse af, at arkitektur af høj kvalitet er vigtigt for den bæredygtige udvikling af samfundene i Europa.

2018: Byggekultur og politiske beslutninger på tværs af målsætninger

Davoserklæringen "Towards a High-quality Baukultur for Europe" blev vedtaget af de europæiske kulturministre og andre interessenter (f.eks. ACE) i januar 2018. Den fremhævede kulturens centrale rolle i bebyggede områder og opfordrede til en integreret tilgang med fokus på miljø skabt af mennesker (dvs. en byggekultur, der omfatter arkitektur, kulturarv, offentlige rum, landskaber og infrastruktur).

Der arbejdes med konceptet på EU-niveau og i dialog med

  • organisationen European Directors of Architecture (en række uformelle møder blev indledt i 2017 på initiativ af det franske kulturministerium med det formål at udveksle holdninger om politikudvikling)
  • European Conferences on Architectural Policies (ECAP), der bliver afholdt af de EU-lande, der har formandskabet

EU-landenes ekspertgrupper vedrørende arkitektur

Som resultat af det politiske arbejde, der er gennemført siden 2018, fastsætter Rådets arbejdsplan på kulturområdet for 2019-2022, at der oprettes en gruppe vedrørende den åbne koordinationsmetode bestående af eksperter fra EU-landene, som skal fokusere på arkitektur og bebyggede områder af høj kvalitet for alle.

35 eksperter fra 22 EU-lande samt Norge og Schweiz deltager i gruppen. Gruppens første møde blev afholdt i februar 2020. En rapport vedrørende bedste praksis og politiske anbefalinger offentliggøres i andet halvår 2021.

Gruppen skal afdække mulige synergier med andre relevante EU-tiltag, for eksempel den grønne pagt, initiativer vedrørende bebyggede områder, dagsordenen for byerne, partnerskaber vedrørende kultur og kulturarv og Horisont 2020-projektet Urban Maestro.

Støtte via Et Kreativt Europa til (kvalitets)arkitektur

Priser for fremragende arbejde inden for moderne arkitektur

Med støtte fra programmet Et Kreativt Europa uddeler EU to priser i samarbejde med Mies van der Rohe Foundation som udmærkelse for fremragende resultater inden for arkitektur:

1. EU-prisen for moderne arkitektur/Mies van der Rohe-prisen

Siden 2001 har EU-prisen for moderne arkitektur/Mies van der Rohe-prisen været EU's vigtigste redskab til at fremhæve og synliggøre arkitektur af høj kvalitet i Europa. Prisen uddeles hvert andet år til særligt bemærkelsesværdige arkitektoniske værker opført i Europa. Udover hovedprisen på 60.000 euro uddeles en særlig Emerging Architect Prize på 20.000 euro.

2. Arkitekturpris til unge talenter

Arkitekturprisen til unge talenter (The Young Talent Architecture Award eller YTAA) blev lanceret i 2016 som supplement til EU-prisen for moderne arkitektur. Den gives til de bedste afgangsprojekter på Europas arkitektskoler, så de unge arkitekter hjælpes til en god karrierestart. ACE, European Association for Architectural Education (EAAE) og La Biennale di Venezia er officielle partnere i YTAA.

For at skabe dialog mellem unge erhvervsfolk fra hele verden åbnede YTAA i 2018 konkurrencen for to asiatiske lande og i 2020 for tre latinamerikanske lande. En særlig prisuddeling i Asien under YTAA (med deltagelse af Kina, Indien, Japan og Sydkorea) blev også lanceret i 2020.

Netværk og platforme

Under programmet Et Kreativt Europa støtter Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen også følgende netværk:

Den europæiske arkitektforening

Den europæiske arkitektforening (ACE) samler 43 medlemsorganisationer fra 31 lande i Europa: nationale lovgivningsmyndigheder og faglige sammenslutninger inden for arkitektur i EU-landene, Serbien, Schweiz og Norge.

Foreningen modtager støtte i egenskab af et europæisk netværk for aktiviteter under CONNECT ARCH (maj 2017 - april 2021), hvor målet er at styrke branchen over for nuværende og fremtidige udfordringer: mobilitet i og mellem lande, øget konkurrence fra lande uden for EU, tilpasning til digitale teknologier og erhvervelse af nye færdigheder og kompetencer. 

ACE deltager ligeledes i Kommissionens ekspertgruppe vedrørende kulturarv og bidrager til gruppen under den åbne koordinationsmetode vedrørende arkitektur af høj kvalitet. I international sammenhæng forhandler de aftaler om gensidig anerkendelse (MRA) med tredjelande såsom Canada og Sydkorea.

Platformen for fremtidens arkitektur

Et Kreativt Europa støtter også Platformen for fremtidens arkitektur, der er den første fælleseuropæiske platform for arkitekturmuseer, festivaller og producenter, som formidler idéer om fremtidens byer og arkitektur ud til et bredere publikum. Den samler 26 arkitekturinstitutioner fra 22 lande. Museum for design og arkitektur i Ljubljana (SI) fungerer som koordinator.

Samarbejdsprojekter

De følgende kultursamarbejdsprojekter fortjener særlig opmærksomhed:

Mennesker og byer: Bygrænserne udfordres (2014-2018)

Projektet anvender design som et kreativt og bæredygtigt værktøj til at skabe innovation i samarbejde med mennesker i byrummet, og det ledes af Cité du design - Saint Etienne (FR).

Med det opfølgende projekt "SMOTIES - kreative aktiviteter i små og fjerntliggende områder" vil projektet fra 2020 bringe sine metoder ud til ti små og fjerntliggende områder i Europa, hvor der findes materiel og immateriel kultur, der er i fare for at gå tabt.

Tbilisi arkitekturbienniale (2018 og 2020)

Arkitekturbiennalen i Tbilisi startede i 2018 under ledelse af den georgiske organisation 42 Gradusi. Den første biennale omhandlede de uformelle aspekter af bebyggede og beboede områder i Tbilisi og andre steder. Under titlen "Bygninger kan ikke stå alene" udforskede arkitekturbiennalen i Tbilisi de transformative processer og nyligt genfundne levemønstre for byboerne: Bygningerne er blevet transformeret i takt med, at beboernes tilværelse er blevet transformeret.

Hvad er forventningerne til det næste Et Kreativt Europa (2021-2027)?

Europa-Kommissionens forslag til det nye Et Kreativt Europa for perioden 2021-2027 omfatter sektorstøtte til arkitekturbranchen. De foreslåede tiltag skal målrettes mod kapacitetsopbygning, kendskabsopbygning og markedsadgang.