EU er i gang med at udvikle en integreret og menneskecentreret tilgang til bæredygtige bebyggede områder, hvor arkitekturen har en vigtig opgave i at skabe bygninger, offentlige rum og bylandskaber, der giver livskvalitet for borgerne.
Som det fremgår af Rådets arbejdsplan på kulturområdet for 2019-2022, skal arkitektur ses som et tværfagligt område og "som en profession, som omfatter den rette balance mellem kulturelle, sociale, økonomiske, miljømæssige og tekniske aspekter til fælles bedste".
Derfor kan mange af EU's politikområder (f.eks. byggeri, energieffektivitet, klimaforandringer, forskning, samhørighed osv.) bidrage til at skabe bebyggede områder af høj kvalitet. Også kulturpolitikken og de initiativer, vi beskriver herunder.
Der er over en halv million arkitekter i Europa
Ifølge en undersøgelse fra 2018 udarbejdet af Architects’ Council of Europe (ACE) estimeres det, at der i 2018 var i alt 562.000 arkitekter i de 28 EU-lande samt Norge, Serbien og Schweiz. Branchen er opdelt som følger:
- 71 % af virksomhederne er enkeltmandsvirksomheder
- 25 % af virksomhederne har 2-5 medarbejdere
- 3 % af virksomhederne har 6-10 medarbejdere
Med hensyn til ligestilling mellem kønnene er branchen i bevægelse, og 53 % af arkitekterne på 30-39 år er kvinder sammenlignet med 32 % af arkitekterne på 50-59 år.
Virksomhedsstrukturen følger et lidt anderledes mønster. Ifølge de nyeste undersøgelser fra ACE (2016 og 2018)
- er 50-60 % selvstændige arkitekter
- indgår 7-10 % i partnerskaber
- har 20-30 % oprettet aktieselskaber
EU's politiske rammer en kort tidslinje
2001: Første politiske udkast
I Rådets resolution om den arkitektoniske kvalitet i by- og landmiljøet af 12. februar 2001 betegnes den nye arkitektur som "morgendagens kulturarv". EU-landene opfordres til at "fremme den arkitektoniske kvalitet gennem politikker for offentligt byggeri, der kan tjene som eksempel", herunder gennem strukturfondene.
2008: Arkitekturens bidrag til den bæredygtige udvikling
Rådets konklusioner om arkitektur: Kulturens bidrag til bæredygtig udvikling fra december 2008 indeholder en opfordring til at udbrede og opbygge kendskab til arkitekturens bidrag til "et livsmiljø af høj kvalitet".
Udveksling af politik
Det seneste europæiske forum for arkitektur (EFAP) gav EU-landene anledning til udveksling af politik, og i den forbindelse blev en undersøgelse vedrørende arkitekturpolitik i Europa publiceret i 2012. Gennem de seneste år har der været en stigende anerkendelse af, at arkitektur af høj kvalitet er vigtigt for den bæredygtige udvikling af samfundene i Europa.
2018: Byggekultur og politiske beslutninger på tværs af målsætninger
Davoserklæringen "Towards a High-quality Baukultur for Europe" vedtages af de europæiske kulturministre og andre interessenter (f.eks. ACE) i januar 2018. Den fremhæver kulturens centrale rolle i bebyggede områder og opfordrer til en integreret tilgang med fokus på miljø skabt af mennesker (dvs. en byggekultur, der omfatter arkitektur, kulturarv, offentlige rum, landskaber og infrastruktur).
Der arbejdes med konceptet på EU-niveau og i dialog med
- organisationen European Directors of Architecture (en række uformelle møder blev indledt i 2017 på initiativ af det franske kulturministerium med det formål at udveksle holdninger om politikudvikling)
- European Conferences on Architectural Policies (ECAP), der bliver afholdt af de EU-lande, der har formandskabet
EU-landenes ekspertgrupper vedrørende arkitektur
Som resultat af det politiske arbejde, der er gennemført siden 2018, fastsætter Rådets arbejdsplan på kulturområdet for 2019-2022, at der oprettes en gruppe vedrørende den åbne koordinationsmetode bestående af eksperter fra EU-landene, som skal fokusere på arkitektur og bebyggede områder af høj kvalitet for alle.
35 eksperter fra 22 EU-lande samt Norge og Schweiz deltager i gruppen. Gruppens første møde blev afholdt i februar 2020.
Den 5. oktober 2021 offentliggjorde Kommissionen, som indsamlede ekspertgruppens konklusioner, rapporten "Towards a common culture of structure – Investing in a quality living environment for all".
Rapporten har til formål at påvise, at kriterierne for rum og design af høj kvalitet ikke kun skal være funktionelle, økologiske eller økonomiske, men også sociale, kulturelle og psykologiske behov samt en generel følelse af at høre til. På grundlag af en samling af casestudier giver rapporten anbefalinger til, hvordan man sikrer arkitektur og bebyggede omgivelser af høj kvalitet.
Ekspertgruppen skal afdække, om det er muligt at skabe synergi med andre EU-tiltag, for eksempel den grønne pagt, initiativer vedrørende bebyggede områder, dagsordenen for byerne, partnerskaber vedrørende kultur og kulturarv og Horisont 2020-projektet Urban Maestro.
Støtte via Et Kreativt Europa til (kvalitets)arkitektur
Priser for fremragende arbejde inden for moderne arkitektur
Med støtte fra programmet Et Kreativt Europa uddeler EU to priser i samarbejde med Mies van der Rohe Foundation som udmærkelse for fremragende resultater inden for arkitektur:
1. EU-prisen for moderne arkitektur/Mies van der Rohe-prisen
Siden 2001 har EU-prisen for moderne arkitektur/Mies van der Rohe-prisen været EU's vigtigste redskab til at fremhæve og synliggøre arkitektur af høj kvalitet i Europa. Prisen uddeles hvert andet år til særligt bemærkelsesværdige arkitektoniske værker opført i Europa. Udover hovedprisen på 60.000 euro uddeles en særlig Emerging Architect Prize på 20.000 euro.
- Få mere at vide om Mies van der Rohe-prisen
2. Arkitekturpris til unge talenter
Arkitekturprisen til unge talenter (The Young Talent Architecture Award eller YTAA) blev lanceret i 2016 som supplement til EU-prisen for moderne arkitektur. Den gives til de bedste afgangsprojekter på Europas arkitektskoler, så de unge arkitekter hjælpes til en god karrierestart. ACE, European Association for Architectural Education (EAAE) og La Biennale di Venezia er officielle partnere i YTAA.
For at skabe dialog mellem unge erhvervsfolk fra hele verden åbnede YTAA i 2018 konkurrencen for to asiatiske lande og i 2020 for tre latinamerikanske lande. En særlig prisuddeling i Asien under YTAA (med deltagelse af Kina, Indien, Japan og Sydkorea) blev også lanceret i 2020.
- Få mere at vide om arkitekturprisen til unge talenter
Netværk og platforme
Under programmet Et Kreativt Europa støtter Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen også følgende netværk:
Den europæiske arkitektforening
Den europæiske arkitektforening (ACE) samler 43 medlemsorganisationer fra 31 lande i Europa: nationale lovgivningsmyndigheder og faglige sammenslutninger inden for arkitektur i EU-landene, Serbien, Schweiz og Norge.
Foreningen modtager støtte i egenskab af et europæisk netværk for aktiviteter under CONNECT ARCH (maj 2017 - april 2021), hvor målet er at styrke branchen over for nuværende og fremtidige udfordringer: mobilitet i og mellem lande, øget konkurrence fra lande uden for EU, tilpasning til digitale teknologier og erhvervelse af nye færdigheder og kompetencer.
ACE deltager ligeledes i Kommissionens ekspertgruppe vedrørende kulturarv og bidrager til gruppen under den åbne koordinationsmetode vedrørende arkitektur af høj kvalitet. I international sammenhæng forhandler de aftaler om gensidig anerkendelse (MRA) med tredjelande såsom Canada og Sydkorea.
Arkitekturplatformen LINA
Lina (Learning, Interacting and Networking in Architecture) er en platform, der blev lanceret i 2021 af de institutioner og organisationer, som stod bag Platformen for fremtidens arkitektur. Formålet med Lina er at hjælpe nye arkitekter og samtidig mobilisere erhvervet til at skabe et bæredygtigt miljø.
Lina samler arkitekturens indsats for at løse miljøproblemer og støtter og formidler idéer, der bidrager til gennemførelsen af den europæiske grønne pagt. Gennem forskning, workshopper, udstillinger, konferencer og udgivelsesprojekter virkeliggør LINA det nye europæiske Bauhaus' vision, championing the development of sustainable architecture.
LINA samler 28 organisationer fra 23 Middelhavslande, hvor der bl.a. afholdes flere europæiske biennaler, triennaler og festivaler. De huser desuden museer, forskningsnetværk og -laboratorier, forlag og universiteter. Det er fakultetet for arkitektur ved universitetet i Ljubljana, der koordinerer initiativet.
Samarbejdsprojekter
De følgende kultursamarbejdsprojekter fortjener særlig opmærksomhed.
Human cities: Challenging the city scale (2014-2018)
Projektet anvender design som et kreativt og bæredygtigt værktøj til at skabe innovation i samarbejde med mennesker i byrummet, og det ledes af Cité du design - Saint Etienne (FR).
Med det opfølgende projekt "SMOTIES - kreative aktiviteter i små og fjerntliggende områder" vil projektet fra 2020 bringe sine metoder ud til ti små og fjerntliggende områder i Europa, hvor der findes materiel og immateriel kultur, der er i fare for at gå tabt.
Tbilisi arkitekturbienniale (2018 og 2020)
Arkitekturbiennalen i Tbilisi startede i 2018 under ledelse af den georgiske organisation 42 Gradusi. Den første biennale omhandlede de uformelle aspekter af bebyggede og beboede områder i Tbilisi og andre steder. Under titlen "Bygninger kan ikke stå alene" udforskede arkitekturbiennalen i Tbilisi de transformative processer og nyligt genfundne levemønstre for byboerne: Bygningerne er blevet transformeret i takt med, at beboernes tilværelse er blevet transformeret.
Hvad er forventningerne til Et Kreativt Europa 2021-2027?
Europa-Kommissionens forslag til programmet Et Kreativt Europa for perioden 2021-2027 omfatter sektorstøtte til arkitekturbranchen. De foreslåede tiltag skal målrettes mod kapacitetsopbygning, kendskabsopbygning og markedsadgang.
-
2024
The Architects’ Council of Europe's study Architecture Policies in Europe, supported by Creative Europe, offers an updated overview of the actors, policies, tools, and initiatives promoting high-quality architecture and Baukultur in Europe.
It details the origins and spread of architectural policies, key institutional actors, policy approaches, and examples of initiatives enhancing design quality.
-
2023
Five years after the adoption of the Davos Declaration, a second Conference of European Ministers of Culture under the title “Common Good – Shared Responsibility” took place.
Ministers discussed with representatives of the private sector how to achieve together high-quality Baukultur for Europe. As an outcome, the Davos Baukultur Alliance united Baukultur actors from the public and private sectors and civil society.
-
2021
The Report Towards a shared culture of architecture – Investing in a high-quality living environment for everyone recommends ensuring high-quality architecture and built environment.
The report is the outcome of a Member State expert group, who proposes key criteria to assess the quality of places as well as policy recommendations to create a shared culture of architecture report-provides-recommendations-to-ensure-high-quality-architecture-and-built-environment.
The group was formed under the Council Work Plan for Culture 2019-2022.
-
2018
The European Ministers of Culture and stakeholders adopted the Davos Declaration “Towards a High-quality Baukultur for Europe” in January 2018. It highlighted the central role of culture in the built environment and called for an integrated and quality-based approach to the environment shaped by man.
The concept of Baukultur includes architecture, heritage, public space, landscape and infrastructure.
-
2017
The French Ministry of Culture organised an informal meeting of the European Directors of Architecture (EDAP) in 2017 to the discuss the concept of Baukultur and to exchange good practices among the EDAP.
Since then, EDAP gather under each Presidency of the Council of the European Union.
-
2012
The European Forum for Architectural Policies (EFAP), an international network devoted to foster and promote architecture and architectural policies in Europe, allowed for policy exchange among EU countries and published a Survey on Architectural Policies in Europe in 2012.
-
2008
The Council conclusions on architecture: culture's contribution to sustainable development in December 2008 called for the mainstreaming and awareness-raising of architecture’s contribution to a “high-quality living environment”.
In the same document, the Council calls on EU countries to “make allowance for architecture and its specific features, in particular its cultural aspects, in all relevant policies, especially in research, economic and social cohesion, sustainable development and education policies”.
-
2007
In May, European ministers responsible for urban development approved the Leipzig Charter of Sustainable European Cities, which mentions the important role that quality of public spaces, man-made landscapes and architecture play in the living conditions of urban populations.
-
2001
The Council Resolution on architectural quality in urban and rural environments of 12 February 2001 flagged new architecture as 'the heritage of tomorrow'.
It encouraged EU countries to promote architectural quality by means of exemplary public building policies, including through the Structural Funds.
-
1985
The EU Directive on the Mutual recognition of diplomas, certificates and other evidence of formal qualifications in architecture, approved in 1985 was the first official document on architectural policy at European level.
Creative Europe support to architecture
The Creative Europe programme supports architecture through its different actions:
- EU Prize for Contemporary Architecture
- Creative Europe Networks and Creative Europe Platforms
- European Cooperation Projects
- Sectorial support
EU Prize for Contemporary Architecture
The European Union organises the EU Prize for Contemporary Architecture - Mies van der Rohe Award (EUmies Awards) to recognise excellence in built works of architecture in Europe (Architecture and Emerging) and final diploma works by recently graduated architects (Young Talent), supported through the Creative Europe programme:
Networks and platforms
The Creative Europe programme supports the following networks and platforms in the architecture sector:
European Cooperation projects
These are the European cooperation projects, that Creative Europe supports between 2021 and 2027, that are worth highlighting:
Sectorial support for architecture
The Creative Europe programme provides sectoral support to architecture and heritage for a quality built environment on top of the actions mentioned above, to address common difficulties the sector encounters.
This support includes capacity-building, promotion of Baukultur, peer learning and audience engagement in order to disseminate high-quality principles in contemporary architecture.