"Zdravljica" er et digt skrevet i 1844 af den slovenske digter France Prešeren. Det blev først offentliggjort i 1848 efter afskaffelsen af censur i Det Habsburgske Rige som led i Nationernes Forår. Digtet er skrevet på slovensk og har påvirket udviklingen af slovensk identitet og mere generelt fremmet ytringsfriheden. I 1944 blev det understreget, hvor vigtigt Zdravljica fortsat er, da partisanerne, der kæmpede imod nazismen og fascismen, genoptrykte Zdravljica, og det blev sunget ved forskellige lejligheder i 1980'erne og i de tidlige 1990'ere under den demokratiseringsproces, der førte til Sloveniens uafhængighed.

I 1991, i den nye slovenske republik, blev digtets syvende vers valgt til nationalhymne. I dette vers udtrykkes idealet om en fredelig sameksistens mellem alle nationer. På den nationale 2-euromønt er der indgraveret et citat fra digtet, som også er indgraveret på et mindesmærke, som blev rejst foran EU-Rådets Justus Lipsius-bygning i Bruxelles i 2008 under det slovenske EU-formandskab.

Zdravljica repræsenterer Nationernes Forår eller revolutionsåret 1848 – en vigtig bevægelse i europæisk historie. I hele Europa viste det sig klart, hvilken rolle litteratur skrevet på nationalsprog eller på forskellige mindretals sprog spiller, når det drejer sig om at vække nationalfølelse og forme et krav om ophævelse af censuren og retten til ytringsfrihed. Mens de litterære værker, som digtets forfatter, France Prešeren, har frembragt, har været af central betydning for skabelsen af en slovensk nation gennem sprog og litteratur, har digtet samtidig fremmet et budskab om fredelig sameksistens mellem nationer.

Den positive modtagelse, som digtet har fået, og dets udbredelse i Europa gennem tyske og skandinaviske oversættelser siden 1860'erne og 1880'erne og til engelsk og andre sprog siden midten af det 20. århundrede, har gjort det meget kendt. Desuden fremmer det en international inkluderende ånd, som man sjældent finder i nationalhymner.