De kulturelle og kreative brancher indgår i et komplekst erhvervsmiljø, hvor de er underlagt standardbestemmelserne for virksomheder og for intellektuel ejendomsret, beskatning og mange andre forhold.

Politikker og lovgivning på området (dvs. de lovgivningsmæssige rammer) bør derfor være tilrettelagt, så de understøtter den kunstneriske skabelsesproces og de forretningsmæssige aktiviteter, samtidig med at de udvikler og bevarer Europas kulturelle mangfoldighed.

De kulturelle og kreative brancher er vigtigere end nogensinde før

Som så mange andre sektorer gennemgår kultursektoren store og hurtige forandringer i forbindelse med den digitale revolution. På grund af forandringerne ser regeringerne i stigende grad et behov for en løbende evaluering for at sikre, at lovgivningen på området tjener de formål, den er udarbejdet til.

I kultursektoren vinder de digitale teknologier frem, og det skaber behov for en konsekvent gennemgang af lovgivningen om intellektuel ejendomsret. EU-reglerne på området skal afspejle ændringerne i det digitale landskab for at sikre, at kunstneres og organisationers rettigheder beskyttes, og den brede adgang til kulturen sikres i fremtiden.

Samtidig bevæger publikum og markederne sig i stigende grad ud på internettet, og det skaber øget behov for en målrettet politik for internethandel, beskatning samt etablering og drift af virksomheder.

Europa-Kommissionens aktiviteter til støtte for de kulturelle og kreative brancher

Europa-Kommissionen gennemfører en række aktiviteter med det formål at evaluere de lovgivningsmæssige rammer på kulturområdet. Aktiviteterne omfatter projektledelse, bestilling af undersøgelser og rapporter samt koordinering med EU-landene om at anvende bedste praksis.

Kommissionen har ligeledes stået bag et omfattende arbejde med at gennemføre reformer af de lovgivningsmæssige rammer. Ud over de projekter og platforme, der modtager støtte via delprogrammerne Kultur og MEDIER, er følgende retsinstrumenter blevet vedtaget

• Direktiv om forældreløse værker, der omhandler værker, hvor der er ikke er en entydig indehaver af ophavsretten
• Direktiv om kollektiv forvaltning af ophavsret, der omfatter organisationer, der forvalter flere personers rettigheder til ophavsretsbeskyttede værker
• Direktiv om udvidelse af beskyttelsestiden for udøvende kunstnere og lydoptagelser til 70 år
• Marrakeshtraktaten, der letter adgangen til offentliggjorte værker for personer, der er blinde eller synshæmmede eller på anden måde har et læsehandicap
• Beijingtraktaten om audiovisuelle fremførelser
• Forordning om gruppefritagelse vedrørende statsstøtte, som giver EU-landene mulighed for at tildele statsstøtte til kultur, bevarelse af kulturarv og den audiovisuelle sektor uden pligt til forudgående underretning af Europa-Kommissionen

På baggrund af de udfordringer, som den seneste udvikling i den digitale økonomi har skabt, har Europa-Kommissionen igangsat omfattende politiske og lovgivningsmæssige reformer som en del af projektet vedrørende det digitale indre marked.

Målet med projektet er at sikre lovgivningsmæssige formålstjenlige rammer for kultursektoren i form af

• en ambitiøs modernisering af EU-reglerne om ophavsret
• opdatering af direktivet om audiovisuelle medietjenester
• et bæredygtigt økosystem af onlineplatforme
• nye regler for e-handel med fokus på geoblokering og udfordringerne med konvergens mellem internetmiljøet og det fysiske miljø ved anvendelse af momssatser (se information om en handlingsplan for moms)

Få mere at vide om projektet vedrørende det digitale indre marked

Næste skridt

Europa-Kommissionen viderefører sin indsats på området, især ved at

• overvåge og sikre en ensartet anvendelse af ny lovgivning, der vedtages
• indgå i dialog med interessenter om udviklingen og behovet for videre handling, herunder inden for rammerne af den nye strategi for et Europa klar til den digitale tidsalder