De kulturelle og kreative sektorer opererer i et komplekst erhvervsklima, hvor de defineres af standardbestemmelser for virksomheder og omfattes af intellektuelle ejendomsrettigheder, beskatning og meget andet.
De politikker og den lovgivning, der vedrører disse områder skal derfor både facilitere de kunstneriske skabelsesprocesser og forretningsaktiviteter og fremme og beskytte Europas kulturelle mangfoldighed.
De kulturelle og kreative sektorer er vigtigere end nogensinde
Den kulturelle sektor oplever – i lighed med mange andre – en omfattende og hastig forandring som følge af den digitale revolution. Som reaktion på disse ændringer har myndighederne et stigende behov for løbende at vurdere, om lovgivningen for sektoren stadig er egnet til formålet.
For den kulturelle sektor betyder de digitale teknolgiers voksende indflydelse, at der skal ske en konsekvent gennemgang af lovgivningen om intellektuelle ejendomsrettigheder. EU-reglerne på området skal afspejle det foranderlige digitale landskab, så man både beskytter de berørte kunstneres og organisationers rettigheder og sikrer bred adgang til kultur i fremtiden.
Dertil kommer, at såvel publikum som markedet er mere og mere på nettet, og det øger behovet for at indføre politikker, der er tilpasset onlinehandel, beskatning af netsalg samt oprettelse og drift af netsalgssteder.
Kommissionens aktiviteter til støtte for de kulturelle og kreative sektorer
Kommissionen iværksætter en række aktiviteter med det formål at vurdere kulturlovgivningen. Det drejer sig bl.a. om at forvalte projekter, bestille undersøgelser og rapporter og sikre koordineringen af det kulturpolitiske arbejde EU-landene imellem, så der anvendes bedste praksis på området.
Desuden har Kommissionen været involveret i de store fremskridt, der er sket med hensyn til reform af reglerne. Ud over de projekter og platforme, der støttes af Kulturdelprogrammet og MEDIA-delprogrammet, er følgende lovgivningsinitiativer blevet vedtaget:
- Direktivet om visse tilladte anvendelser af forældreløse værker, som drejer sig om værker uden en åbenlys indehaver af ophavsretten
- Direktivet om kollektiv forvaltning af ophavsret, som omfatter organisationer, der forvalter rettighederne for rettighedshaverne i de tilfælde, hvor flere personer har ophavsret til et værk
- Direktivet om udvidelse af beskyttelsestiden for udøvende kunstnere og lydoptagelser til 70 år
- Marrakeshtraktaten, som letter adgangen til offentliggjorte værker for personer, der er blinde, har nedsat syn eller på anden måde har et læsehandicap
- Beijingtraktaten om audiovisuelle fremførelser
- Forordningen om den generelle gruppefritagelse vedrørende statsstøtte, som fastsætter betingelserne for, at EU-landene kan give statsstøtte til kultur og kulturarvsbevarelse inden for den audiovisuelle sektor uden krav om at give Kommissionen besked.
Som reaktion på de udfordringer, der er opstået med de seneste ændringer i den digitale økonomi, har Kommissionen iværksat store politik- og lovgivningsreformer som led i projektet det digitale indre marked.
Det digitale indre marked skal føre til et regelsæt for kultursektoren, som er egnet til formålet, via
- en ambitiøs modernisering af EU's ophavsretslovgivning
- en opdatering af direktivet om audiovisuelle medietjenester
- et bæredygtigt økosystem for onlineplatforme
- nye regler for e-handel, som gør op med geoblokering, og tager fat på udfordringen med overensstemmelse mellem onlinemiljøet og det fysiske miljø, hvad angår momssatser (se information om handlingsplanen for moms)
De næste skridt
Kommissionen vil fortsætte sin indsats på området, bl.a. ved at
- holde øje med, at den nye lovgivning anvendes konsekvent
- have en dialog med de interesserede parter om udviklingen og behovet for en yderligere indsats, bl.a. med udgangspunkt i den nye strategi for et Europa klar til den digitale tidsalder.