Skip to main content

Culture and Creativity

Samhørighed og trivsel

Derfor er social samhørighed afgørende for Europa

Europa har været igennem flere kriser og oplever nu stigende social ulighed, mere sammensatte befolkningsgrupper og trusler som populisme og radikalisering. Kulturen skal støttes, fordi den spiller en afgørende rolle for at skabe social samhørighed. Kulturen er vigtig for at forebygge og løse konflikter. Den er et ideelt middel til at kommunikere på tværs af sprogbarrierer, til at give borgerne mere indflydelse og til at udvikle social samhørighed, også mellem flygtninge og migranter og befolkningen i værtslandet. Kulturen forebygger marginalisering på baggrund af kulturel identitet, samfundsøkonomisk status, alder og andre faktorer.

Et kulturliv, hvor befolkningen deltager, giver bedre sundhed og trivsel. Det kan betyde øget livskvalitet at bo tæt på steder, der hører til Europas kulturarv, og adgang til kultur er en af de vigtigste faktorer for psykisk trivsel.

Europa-Kommissionens rolle

Europa-Kommissionen ønsker at styrke den sociale samhørighed ved at fremme kulturen og kulturlivet, ved at sikre bedre adgang til kultur gennem borgerinddragelse og ved at støtte kulturinitiativer, personligt engagement og demokratisk bevidsthed.

Kommissionens politik og tiltag på området har særligt fokus på dårligt stillede gruppers interesser og behov. Det kan være unge eller ældre, personer med handicap, personer med migrant- eller flygtningebaggrund og personer, der er udsat for fattigdom eller materielle afsavn.

For at opnå de bedst mulige resultater af indsatsen for samhørighed og trivsel, er det vigtigt at samarbejde med andre områder, f.eks. uddannelse, socialforsorg, sundhedspleje, forskning og teknologi samt udvikling af byer og regioner.

EU-støtte til kultur og social samhørighed

Vi skal tage ved lære af fortiden

Kommissionen har iværksat forskellige initiativer for at styrke kulturen og den kulturelle mangfoldighed og dermed skabe social samhørighed og trivsel. Siden 2008 har den haft social samhørighed som et af de prioriterede områder for kulturpolitikken. Det europæiske år for tværkulturel dialog (2008) og Platformen for det tværkulturelle Europa (2008-2013) var vigtige tiltag på området.

I 2017-2019 nedsatte Europa-Kommissionen også en ekspertgruppe under den åbne samarbejdsmetode med repræsentanter for EU-landene, der skulle udarbejde retningslinjer til politikerne og kulturinstitutionerne inden for emnet Fra social inklusion til social samhørighed: kulturpolitikkens rolle (2019).

I perioden 2016-2017 nedsatte Kommissionen endnu en gruppe under den åbne samarbejdsmetode for at drøfte integrationen af migranter og flygtninge i samfundet gennem kunst og kultur.

Et andet vigtigt dokument, hvad angår de offentlige kulturinstitutioners opgave med at fremme social samhørighed, er Rapporten om offentlige kunst- og kulturinstitutioners rolle med hensyn til at fremme kulturel mangfoldighed og tværkulturel dialog (2012-2014). Ideen med rapporten var at hjælpe engagerede offentlige kulturinstitutioner, kunstnere og samfundsgrupper samt politikerne med at udnytte kulturens potentiale til gavn for alle.

Vi skal forberede os på fremtiden

Den nye europæiske kulturdagsorden blev vedtaget i 2018, og den betyder en styrkelse af kulturpolitikkens sociale dimension.

Efter covid-19-pandemien og dens kolossale indvirkning på vores dagligdag har EU øget sin opmærksomhed på kulturens bidrag til sundhed og trivsel, og hensigten er i højere grad at inddrage kulturen i politikkerne og gøre det på en mere strategisk måde.

Allerede i 2020 afholdt Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur en onlineworkshop for EU-landene om kultur og aktiv aldring og om kultur, sundhed og trivsel. Denne workshop var en del af Rådets arbejdsplan på kulturområdet for 2019-2022.

I 2021 blev det forberedende initiativ "bottom-up-politikudvikling for kultur og trivsel i EU" lanceret med det formål at lette udvekslingen af viden og erfaringer mellem beslutningstagere og fagfolk på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan. .. Dette initiativ finansieres af Europa-Parlamentet med støtte fra Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur.

Projektet CultureForHealth blev udvalgt til at gennemføre initiativet og har til formål at inspirere til en reel politisk ændring på alle niveauer, der samler sundheds-, kultur-, uddannelses- og socialsektorerne gennem omfattende forskning, kortlægning af eksisterende politikker og initiativer og pilotprojekter i 6 EU-lande. Projektet offentliggjorde en rapport den 16. november 2022, hvor det præsenterede resultaterne af over 300 videnskabelige undersøgelser og 500+ projekter, der viser kunstens og kulturens bidrag til sundhed og trivsel.

I øjeblikket er programmet Et Kreativt Europa den primære finansieringskilde for projekter inden for området. Desuden har Erasmus+, Horisont 2020 og Horisont Europa allerede finansieret og vil fortsat finansiere projekter, der forbinder kultur, sundhed og trivsel. Brochuren Kultur: en drivkraft for sundhed og trivsel i EU (offentliggjort i november 2022) viser eksempler på god praksis under disse finansieringsprogrammer.

Også i november 2022 arrangerede Kommissionen og Europa-Parlamentet et fælles seminar om kultur, sundhed og trivsel, som havde deltagelse af talere fra hele Europa med meget forskellige baggrunde, bl.a. læger, kulturelle aktører, arkitekter og kommuner.

Dialog med civilsamfundet

Social inklusion er også på dagsordenen i EU's strukturerede dialog med civilsamfundet med navnet Voices of Culture. Her har man med interessenterne drøftet disse emner inden for det kulturelle og sociale område:

I 2022 fokuserede Voices of Culture på bl.a. unge, psykisk sundhed og kultur. Et af resultaterne af dialogen om dette emne bliver en rapport om de kulturelle og kreative sektorers rolle i at forbedre unges psykiske sundhed. Vejledningen vil blive offentliggjort i 2023. Rammedokumentet for drøftelserne findes her.

Hvad er de næste skridt?

Programmet Et Kreativt Europa udsender regelmæssigt åbne indkaldelser af forslag til projekter i EU og i andre lande. Disse projekter kan f.eks. bidrage til at fremme interkulturel dialog og understøtte integrationen af flygtninge og migranter og give kunstnere og publikum med fysiske og psykiske sundhedsproblemer en stemme.