De prioriteter, som Europa-Kommissionen har fastlagt for 2019-2024, er yderst relevante for de politiske beslutninger på kulturområdet på EU-niveau og for hovedtemaerne i det europæiske kultursamarbejde.
Prioriteterne er en del af EU's samlede politiske strategi.
De fastlagte prioriteter er yderst relevante for de politiske beslutninger på kulturområdet på EU-niveau og for hovedtemaerne i det europæiske kultursamarbejde.
For perioden 2019-2024 har Europa-Kommissionen udpeget følgende seks politiske prioriteter:
- En europæisk grøn pagt: Vi arbejder på at blive det første klimaneutrale kontinent
- Et Europa klar til den digitale tidsalder: Vi skal give folk nye muligheder med en ny generation af teknologi
- En økonomi, der tjener alle: Vi skal arbejde for social retfærdighed og velstand
- Et stærkere Europa i verden: Vi skal sigte højere ved at styrke EU's unikke omdømme og ansvarlige globale lederskab
- Fremme af vores europæiske levevis: Vi skal opbygge et EU med lighed, hvor alle har samme muligheder
- Nyt skub i europæisk demokrati: Vi skal nære, beskytte og styrke demokratiet
- Få mere at vide om Europa-Kommissionens strategiske prioriteter
De kulturelle og kreative sektorer kan i kraft af deres vigtige rolle for økonomien og samfundene i EU bidrage væsentligt til alle ovenstående prioriteter.
En ny europæisk kulturdagsorden
Som opfølgning på den europæiske kulturdagsorden fra 2007 vedtog Europa-Kommissionen i 2018 en ny europæisk kulturdagsorden for at tage højde for udviklingen i kultursektoren. Den nye dagsorden og det ledsagende arbejdsdokument fastsætter rammerne for samarbejdet på kulturområdet på EU-niveau. De fokuserer på kulturens positive bidrag til Europas samfund, økonomien og de internationale forbindelser. Dagsordenen fastsætter også bedre metoder for samarbejdet med EU-landene, civilsamfundets organisationer og internationale partnere.
EU-landene definerer hovedemnerne og arbejdsmetoderne for det politiske samarbejde på kulturområdet i arbejdsplaner på kulturområdet, som vedtages i Rådet.
Den nye dagsorden dækker tre strategiske områder med specifikke målsætninger for den sociale, økonomiske og eksterne dimension.
Den sociale dimension
Et af målene med dagsordenen er at styrke kulturen og den kulturelle mangfoldighed for at skabe social samhørighed og trivsel. Derfor skal dagsordenen
- fremme alle europæeres kendskab til kulturen ved at gøre et bredt udvalg af kulturaktiviteter tilgængelige og give borgerne mulighed for at deltage aktivt
- lette mobiliteten for fagfolk i de kulturelle og kreative sektorer og fjerne hindringer for mobilitet
- beskytte og øge kendskabet til Europas kulturarv som en fælles ressource, øge bevidstheden om vores fælles historie og værdier og styrke følelsen af en fælles europæisk identitet
Den økonomiske dimension
Et andet mål er at støtte den kulturbaserede kreativitet inden for uddannelse og innovation for at skabe vækst og beskæftigelse. Derfor har dagsordenen følgende målsætninger:
- at fremme kunst, kultur og kreative tænkemåder i både formel og ikke-formel uddannelse på alle niveauer og i livslang læring
- at udvikle gunstige økosystemer for de kulturelle og kreative industrier, lette adgangen til finansiering og styrke innovationen, sikre retfærdig aflønning af forfattere og andre skabere af kunstneriske værker og styrke samarbejdet på tværs af sektorer
- at udvikle de kompetencer, der er brug for i de kulturelle og kreative sektorer, bl.a.digitale færdigheder, iværksætterkultur samt traditionelle og specialiserede færdigheder
Den eksterne dimension
Målet er at styrke EU's internationale forbindelser på kulturområdet ved at arbejde på tre målsætninger:
- at støtte kulturen som drivkraft bag bæredygtig social og økonomisk udvikling
- at styrke kulturen og den interkulturelle dialog for at skabe fredelige relationer mellem samfundsgrupper
- at forbedre samarbejdet på kulturarvsområdet
På baggrund af erfaringerne fra EU's samarbejde på kulturområdet gennem de seneste ti år skal også den nye dagsorden være drevet af et stærkt samarbejde med EU-landene og interessenterne, bl.a. civilsamfundets organisationer og internationale partnere.
Arbejdsplaner på kulturområdet
EU-landene fastlægger prioriteterne for de politiske beslutninger på kulturområdet på EU-niveau i flerårige arbejdsplaner, der vedtages i form af Rådets konklusioner. Sammen med den nye europæiske kulturdagsorden og i tråd med den strategiske vision indgår arbejdsplanen som et strategisk og dynamisk instrument i EU's kultursamarbejde, som både tager højde for den aktuelle politiske udvikling og de fastlagte prioriteter samt EU's principper om nærhed og proportionalitet.
Rådets nuværende arbejdsplan på kulturområdet for perioden 2023-2026 indeholder seks prioriterede områder for det europæiske samarbejde på det kulturpolitiske område:
- støtte til kunstnere og kulturarbejdere mere indflydelse til de kulturelle og kreative sektorer
- kultur for mennesker: øget deltagelse i kulturelle aktiviteter og kulturens rolle i samfundet
- kultur for jorden: udnyttelse af kulturens kraft
- kultur for fællesskabende partnerskaber: en stærkere kulturel dimension i EU's eksterne forbindelser
Under disse prioriteter hører 21 indsatsområder, som er fastlagt for Kommissionen, medlemslandene og rådsformandskaberne.
Deres arbejdsmetoder og de forventede resultater er klart beskrevet (herunder den åbne samarbejdsmetode for ekspertgrupper).
Den nuværende plan er en fortsættelse EU's hidtidige arbejde på kulturarvsområdet, bl.a. på områderne
- klimaændringer
- naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer og menneskehandel
- kunstneres arbejdsvilkår
- kulturens rolle for sundhed og trivsel
- adgang til kultur, deltagelse i kulturlivet og demokrati
- bibliotekernes rolle
- den grønne og den digitale omstilling i den kulurelle sektor
- bebyggede miljøer af høj kvalitet
- internationale kulturelle forbindelser, bl.a. med Ukraine
Den nuværende arbejdsplan på kulturområdet er EU's fjerde og bygger på de tidligere for 2019-2014, 2015-2018 og 2014-2014.
Det europæiske handlingsprogram for kulturarv
Europa-Kommissionen fremsatte forslag til det første europæiske handlingsprogram for kulturarv i december 2018. Målet med handlingsprogrammet er at udnytte og udvikle de gode resultater af det europæiske kulturarvsår 2018 for at sikre, at det får positiv effekt også på længere sigt.
- Få mere at vide om det europæiske handlingsprogram for kulturarv
En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser
I 2016 fremlagde EU's højtstående repræsentant og næstformand i Kommissionen, Federica Mogherini, og EU-kommissær Tibor Navracsics den fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser. Meddelelsen sætter kultursamarbejdet i centrum for EU's diplomatiske forbindelser med andre lande overalt i verden.